Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
136
om Foraaret, da Vinden bryder. Derfor kunne levende Hegn være
at anbefale særdeles meget til de Agerdyrkeres Opmærksomhed, som
boe ved Beltet, hvor Jorden er jævn, og ingen Hindring værner
mod de vestlige Storme, som vi i saa hol Grad have. Ogsaa fer
mange andre Egne her i Amtet, som enteil ligge nær ved Stranden
eller i det Hele ere meget udsatte for Blæstens Paavirkning, ville
de gavne. Men vi kjende ikke Omgangsmaaden med at plante
dem, vi have endogsaa Vanskelighed ved at faae gode Planter, og
derfor er det vistnok, at betle Arbeide finder saa ringe Indgang.
Hos Bonden, der opgiver TCvret, fan det hellenske iværksættes, thi
den forste Betingelse, for at det kan lykkes, er streng Fred; — og j
de Egtte, hvor det vilde være hensigtsmæssigst, er der ftorst Vanske-
lighed, thi netop det Onde, som man derved vil befrie sin Mark
for, er den værste Fjende for Plantningen i dens Begyndelse.
Nogle mene, at den Jord, man anvender til levende Hegn,
svarer god Regning; det er vistnok rigtigt, at i mange Egne, saavel
her i Amtet som paa andre Steder, vil den svare en god Indtægt;
men ikke umiddelbart ved Salget af Brændselet, hvilket for Exempel
i Skovegnene kun har saare ringe Værdi (da Hegnet ikke maa
blive for gammelt forend det hugges), men middelbart ved den
Virkning, som det har paa Agerjorden især paa letagtigere Jorder,
og der ere vistnok Jorder her, som ved levende Hegn vilde bringes
næsten til den dobbelte Frugtbarhed, ligesom der i Holstcen ere
Jorder, hvis Værd vilde være meget ringe, naar de levende Hegn
bleve floifede. I Thaers Beskrivelse af det engelske Agerbrug, siger
han et Sted, at i England gives mere i Forpagtning af en indhegnet
Acre eild af en uiudhegnet.
Idet vi saaledes paastaae, at paa mange af de sjællandske
Jorder var det den bedste Grundforbedring, at indhegne dem, saa
maae vi tillige gjore opmærksom paa, at paa andre vilde det være
til stor Skade, nemlig imellem Skovene eller paa side Jorder, der
er Atmosphærett allerede tilstrækkelig indefluttet, Jorden torrcs
lattgsomt om Foraaret, og i ustadigt Veir er Hosten der saare
besværlig, derfor vare de langtfra gavnlige der; men mange Laitd-
mænd, som anvende store Summer paa Merglmg og andre Grund-
forbedringer, validt maaskee mere ved at have arbeidel herpaa.