Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
137 18. I hvad Tilstand er Qvcegavlen? saavel i Henseende til LZvcegets Beskaffenhed, som Antal efter GaardeneS Areal? Give Mtalkekver eller Fedeqvaeg ftorst Fordeel? Hensyn paa Hornqvæget kunne vi ikke angive noget al- mindeligt gjaldende, — lige faa stor Forskellighed, som vi tidligere bave bemærket ved Jordbrugsmaader, viser sig i denne Green af Landvæsenet; og det er ogsaa naturligt, da Alt i et Agerbrug saa- lcdes er indbyrdes forbundet, at det Ene maa passe til det Andet. Er IordbrugSmaaden saaledes, at der produceres god Græsning og en Masse kraftigt Foder, da vil Folgen deraf være meget og godt Qvæg; men er den saaledes, at kun udslidt Jord henlægges til Græs, kan i en saadan Avling kun smaat og forknyt Q.veeg finde Fode. Vi træffe derfor Hornqvceg af saare forskjelligt Udseende; vi kunne her i Amtet see smukt, stort og velfodrct Qvceg, og det ikke alene hos Mænd, der kun have faa Stykker, men i store Meierier, og paa den anden Side findes ogsaa meget usselt og forstiltet Qvæg, endog i store Meierier, hvor Røgterne hver Morgen maae reise en Slump af Koerne, og hvis aarlige Afgang er betydelig. Ligesaalidt, som vi kunne sige noget almindeligt gjaldende om Hornqvægets Beskaffenhed overhovedet, ligesaalidt kunne vi det med Hensyn paa Qvcegstammen; i Holbeks Amt indfores saa mange Malkekoer og Qvier fra andre Distrikter, tildeels ere ogsaa i længere Tid fremmede Tyre benyttede, at der findes et Virvar af forskjellige Racer, hvilket man let kan faae at see, ofte endog kun ved at besee eet eneste Meieri. — Hos Bonden skulde vel egentlig den oprindelige Stamme bedst være at træffe, men ogsaa der viser den samme Forskjellkghed sig; dog troer jeg, at man kan antage, at det oprindelige Qvæg udmærker sig ved et lidet Hoved med ret smukke, ikke store Horn, en fiin Hals og temmelig klein Knokkel- bygning, intet bredt Kryds og lavt ansat Hale; — i Henseende til Vob, kan det vel antages, at den ikke er reen, men mest broget