Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
152 lige Foder og ved sædvanligt Markarbeide, giver den storre Intet efter; derimod til Reiser staaer den langt tilbage for denne. Bondehesten er haardfor, den er fra Fol af vant til at dole Kulde og halvt maadeligt Foder; den flammer sig ikke let og bliver hellerikke let syg. Derimod har den kun sjeldent fuldkommen rene Been eller feilfrkt Fodskifte, endskjondt den vel ikke har saa store Feil, at den bliver halt ved almindeligt Markarbeide; men det er temmelig vanffelkgt, at finde den saa sund af Been, at man, uden at den snart bliver stiv eller halt, kan bruge den til stoerk Kjorsel eller Ridning, — det er forbunden med Vanskelighed at faae en god Ridehest mellem Bonderhestene, som har et let Fodskiste, og som kan gaae Rideflolen igjennem; ligesom overhovedet Bondehesten er smaagaaende, og vel kan gaae hele Dagen selvanden for Plov, men ikke udretter, hvad en mere langttrækkende Hest kan. Især er det en flet Stilling af Forbenene og svage Bagbeen især i Haseleddene, som Bondehesten lider af; det er meget almindeligt at see Heste, der meie eller have haspende Fodskifte, ligesaa er Spat i hoiere eller mindre Grad hyppig, indknebne Haseled og svage Kodeled, hvorfor de ogsaa gjerne træde over Koden, naar de bruges til strengere Arbeide; ligeledes er det sjeldent at see velstillede Bag- been, en almindelig Feil er, at de ere kohasede. I det Hele maa man sige, at det er en Sjeldenhed at træffe et lige og let Fod- flifte hos Bondens Heste. I de Aar, da Conjuncturerne vare ugunstige for Agerbruget, og mange Landmænds Forfatning derfor var maadelig, forfaldt Hesteavlen, fordi de solgte de bedste Tillægsdyr for at staffs Penge, da Heftepriserne kun vare lave, og de altsaa ikke kunde tilvejebringe Noget ved at sælge de daarlige. Der kunde heller ikke tænkes paa at tillægge til Salg, da det jo ved Hestetillæg varer lang Tid, inden man, ved at sælge den unge Hest, kan faae sine Udlæg igjen (eller ofte vel kun en Deel af samme), og ved de daværende lavere Hestepriser vilde det vel heller ikke have betalt sig. I de senere for Landmanden gunstigere Aar, har Hesteavlen igjen udvidet sig, og Mange have begyndt at arbeide herpaa med Kraft; saaledes har, for