Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

153 her at anfore et Exempel, en enkelt Godseier kjobt paa Aucuonerne over Stutteriet, fire Hopper og en Hingst, til en Værdi af over 1700 Rbd. Selv, og paa nogle andre Herregaarde findes smukke Tillæg, ligesom Bonderne ogsaa sage at holde i det mindste een Følhoppe paa hver Gaard, undertiden ogsaa to. Paa en Tid som den nærvcereude, hvor det ikke laber til, at Hestene ville blive af ringere Værdi end de for Oieblikket ere, er det vistnok saare glæde- ligt, at Hesteavlen udvides; thi derved vil rkmeligviis ogsaa Heste- stammen forbedres, da det ikke alene er Bonden, som denne Green af Landvæsenet overlades til, men ogsaa den storre Landmand lægger sig derefter, og han vil heri nok vise hiin Veien. Hvad der hidtil har skadet Hefteavlen, har været Mangel paa gode Hingster; Bonden bragte sine Hopper derhen, hvor han billigst kunde faae dem bedækkede, og forstod heller ikke at bedomme Hoppen, om den havde Feil eller ikke, der gjorde den uskikket til Tillægsdyr. De Hingfter, der bedækkede de fleste Hopper, vare endnu Plage, som vel nok kunde avle Fol, men som selv lede meget derved, især i Bagbenene, og derfra maa man sikkert soge Aarsagen til det meget Spat hos Bonderhestene. Nu begynde derimod Flere at holde Hingster, og Bonden krymper sig vel endnu for at give mere end en halv Tonde Havre i Bedækningspenge, men der ere dog Flere, som begynde at trække Hopperne til bedre Hingster. Paa nogle Hovedgaarde have ogsaa været opstaldede Stutterkhingster til gratis Bedækning for Bonderhopper, hvilket ogsaa har hjulpet til at for- bedre Tillæget. Hoppen, der er i Foel eller har Fol at opfode, skannes lidt for Arbekde, i andre Henseender derimod kan man ikke sige, at den be- handles bedre af Bonden; den maa gaae ligesaa længe ude om Efteraaret, og faaer ikke meget bedre Fode i det Hele end hans andre Heste. Paa de storre Gaarde tages altid Hestene tidligere ind og rogtes bedre, om de just ikke faae mere Kjcerne, og der faae Folhopperne ogsaa samme Fode, som de andre, — der anvender man mere Omhu for den, naar den stal fole, den faaer et Aflukke for sig, og bliver undertiden aldeles fri for Arbeide hele Sommeren. Bonden sætter sin Folhoppe i Almindelighed i en Lo eller et tomt Gulv i Laden.