Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
Naac Føllet tages fra Moderen, bindes det ind; sædvanligt
lader man det i Begyndelsen gaae lost, for at det ikke stal komme
til Skade, da det er uroligt af Længsel efter Moderen, og forst
senere bindes det; hvor man kun har et enkelt og har Plads dertil,
gaaer det ofte lost hele den sidste Vinter, hvilket det maaffee har
Gavn af; kun paa een eneste Gaard, hvor Hestetillæget drives
temmelig stærkt, lukkes Follene samlede ind i et Huus uden at
bindes, hvilket forresten ikke kan anbefales, da de svagere derved
blive stedte fra AZden, og de let ved at slaaes kunne komme til
Skade. — Foliet og Plagen fodres hos Bonden mest med Ho,
men deres Pasning og Rogt kan ikke anbefales; der muges ikke
tilstrækkeligt, da matt for at spare paa Strofoderet ikke muger dette
med, forend det er aldeles gjort til Gjodning, de strigles ikke og
rores ikke. Dette Sidste er en væsentlig Betingelse, for at Plagen
ffal trives vel, og bor aldrig forsommes; har man et Indelukke,
kunne de lobe deri, ellers maa man rore dem i en Lobeline.
Naar Plagen har naaet sit tredie Aar, sættes den i Arbekde;
den er kun sjeldent i rigtig god Stand, da den ikke har faaet
Kjærne og kun en daarlig Pasning; men naar den endda ikke
kommer tidligere i Selen, og kun bliver brugt i korte Beed, lider
den ikke saa betydeligt derved, uagtet man ogsaa seer dem, der have
faaet en Feil derved, og i Almindelighed kan man vel antage, at det
forsætter dem i Væxten, saa at de sjeldent blive ftørre end de ere
til den Tid. — Paa de storre Gaarde tages de ikke i Brug, forend
de ere sire Aar gamle, og' gives da til den besindigste Karl, dog faae
de ofte i det forste Aar en Skavank, da Eieren ikke kan have dem
bestandigt under Diesyn.
Vi have omtalt, hvilke Feil der ere de almindeligste ved
Bondehesten, vi maae nu korteligen fremsætte, hvad vi antage at ville
forbedre Landracen. Det vi savne ved den er et lige, jævnt og let
Fodfkifte, og mere feilfrie Been, i Henseende til dens Bygning for
Dvrkgt kan man ikke klage meget over den, og det er langfra, at
den kan kaldes styg; derfor burde der soges Beskelere, som havde det
Fodskifte, som den mangler, ligemeget af hvad Race eller Stamme
de vare, naar de kun ikke bragte Feil med sig, som vore ere frie