Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
154 Naac Føllet tages fra Moderen, bindes det ind; sædvanligt lader man det i Begyndelsen gaae lost, for at det ikke stal komme til Skade, da det er uroligt af Længsel efter Moderen, og forst senere bindes det; hvor man kun har et enkelt og har Plads dertil, gaaer det ofte lost hele den sidste Vinter, hvilket det maaffee har Gavn af; kun paa een eneste Gaard, hvor Hestetillæget drives temmelig stærkt, lukkes Follene samlede ind i et Huus uden at bindes, hvilket forresten ikke kan anbefales, da de svagere derved blive stedte fra AZden, og de let ved at slaaes kunne komme til Skade. — Foliet og Plagen fodres hos Bonden mest med Ho, men deres Pasning og Rogt kan ikke anbefales; der muges ikke tilstrækkeligt, da matt for at spare paa Strofoderet ikke muger dette med, forend det er aldeles gjort til Gjodning, de strigles ikke og rores ikke. Dette Sidste er en væsentlig Betingelse, for at Plagen ffal trives vel, og bor aldrig forsommes; har man et Indelukke, kunne de lobe deri, ellers maa man rore dem i en Lobeline. Naar Plagen har naaet sit tredie Aar, sættes den i Arbekde; den er kun sjeldent i rigtig god Stand, da den ikke har faaet Kjærne og kun en daarlig Pasning; men naar den endda ikke kommer tidligere i Selen, og kun bliver brugt i korte Beed, lider den ikke saa betydeligt derved, uagtet man ogsaa seer dem, der have faaet en Feil derved, og i Almindelighed kan man vel antage, at det forsætter dem i Væxten, saa at de sjeldent blive ftørre end de ere til den Tid. — Paa de storre Gaarde tages de ikke i Brug, forend de ere sire Aar gamle, og' gives da til den besindigste Karl, dog faae de ofte i det forste Aar en Skavank, da Eieren ikke kan have dem bestandigt under Diesyn. Vi have omtalt, hvilke Feil der ere de almindeligste ved Bondehesten, vi maae nu korteligen fremsætte, hvad vi antage at ville forbedre Landracen. Det vi savne ved den er et lige, jævnt og let Fodfkifte, og mere feilfrie Been, i Henseende til dens Bygning for Dvrkgt kan man ikke klage meget over den, og det er langfra, at den kan kaldes styg; derfor burde der soges Beskelere, som havde det Fodskifte, som den mangler, ligemeget af hvad Race eller Stamme de vare, naar de kun ikke bragte Feil med sig, som vore ere frie