Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

155 for. — Dnsket at forbedre Hesteavlen bragte for en Deel Aar tilbage nogle Mænd til at stifte et Aktieselskab for at opkjobe en Fuldblods- hingst ; Comiteen, som paatog sig Jndkjobet, kjobte paa det Augustenborgske Stutteri Hingsten Hazard; men det var en temmelig daarlig Beskeler, endskjondt den forresten var en udmærket smuk Hest, og den gjorde stor Skade, uagtet nogle af de Fol, der faldt efter den, vare smukke, fordi Folk fik Mistillid til det forædlede Blod. Ru ere saa mange Fordomme mod det, at det vil være vanskeligt at faae dem udryddede, og vanskeligt at faae vakt en levende Interesse for Fuldblodet. Dog havde Enkelte ved samme Tid, som Hazard kom til Holbeks Amt, ladet Hopper bedække ved andre Fuldblods- hingster, og disse vedblive ogsaa, og have fundet sig tilfredse. Hvad der mest klages over, er, at Fuldblodshestene ere for kleine; men heri tager man feil, thi vel findes kleine Heste mellem dem, men der sindes ogsaa svære forlemmede mellem dem, og disse ere det, som vi maae onfke indforte hos os. At frembringe en Stamme af Luxushefte, kan maaskee være en Speculation for en enkelt Mand, hvilket kan betale sig for ham, men det var vistnok et stort Misgreb, dersom vi i det Hele vilde af vore Heste danne kleine siintbyggede, som kun vare stikkede til Ridning eller til Brug for en Phaeton; Hovedsagen for os er, at have en god velbygget Stamme, som kan afgive stærke trivelige Arbeidsheste, der kunne baade bruges for Ploven og for Vognen. Og at saadanne Heste findes mellem Fuldblodshestene og dem, der ved dem ere forædlede, maa Enhver indromme, som kjender flere end enkelte Stykker af dem, eller har sect andre end traineerte Veddelobsheste *). *) Man hører ogsaa Folk sige, at det dog er urimeligt at antage, at en Fuldblodshest, som maa indhylles i Dækkener endog i en luun Stald, kan taale Negn og Kulde; men for det Første er det kun af Mennesker at den er bleven forkjælet, og det er ganske vist, at den Hest, som er vant til at staae i Stalden med tre Dækkener, vilde fryse i Regn og Slud uden dem; men derfor er det ikke sagt, at det er dens Natur. For det Andet maae vi bemærke, at det endog, om saa var, vilde være muligt at climatiserc den, ligesom man maaskee ogsaa kunde antage, at i ethvert Tilfælde vil næste Generation af ædle Heste bedre passe for vort Brug end den første, — maaskee mest fordi vi da lære dem at kjende.