Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
157 i en travl Tid at tilsiges til Kongerekser og tildeels til Veiarbeide. Er en Bondegaard paa 50 til 60 Tdr. L., holdes som oftest sex Heste, og ofte otte, naar der gjeres Hoveri, endstjondt det halve Antal godt kunde drive Jorden; det gaaer endog saavidt, at man kan træffe Bondergaarde, paa hvilke der holdes ligesaa mange Heste som Koer. — Paa Herregaardene holdes forholdsviis færre, dog færre end sex til hvert hundrede Tdr. L. Agerjord maae ansees for Undtagelser. Da Hestenes Antal er saa ftort, kan man deraf slutte, at de ikke overlcesses med Arbeide, og i det Hele kan der ogsaa siges, at Arbeidshesten behandles godt og bliver ordentligt fodret, om den just ikke faaer megen Kjcerne. Paa de større Gaarde holdes en Staldkarl, som fodrer, og derfor passes de bedre der end hos Bonden, som ofte fodrer med mere Kjcerne; men hvad man især maa beklage hos Bonden, er hans Mangel paa Lyst til at strigle og pudse Hestene, endstjondt han nu ogsaa begynder at vænne sig lidt dertil. Bonden har daarlige Stalde, de ere for lave; der bliver let beklumret Luft i dem, de ere for smalle, saa at Hestene kunne staae og flane hverandre, og desuden er der saa lidt Plads, at Gjodningen næsten falder under Hestene, saa at der aldrig kan være rigtigt reent. 20. Udbreder den fiinuldede Faareavl sig? Er Faare- foldning i Brug? Staldfvdres Faarene nogetsteds? Er den indenlandske Faarestamme i Til- eller Aftagende? 9^aar vi flulle besvare det forelagte Sporgsmaal, Faareavlen be- troeffende, da maae vi gjore Forskjel paa Faareavl, dreven som en Bisag, og Schcrferivæsen. Hvor Hovedbesætningen bestaaer af Malke- koer, kan det vist være rigtigt, saameget som muligt at concentrere Alt