Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

158 til Meierivæsenet, og give dem, saavidt muligt alt det Foder og Græs, som er passende Næring for dem, og da vil der kun blive lidt til Faar; at dele sin Besætning og forholdsviis holde lige meget af alle Slags Kreaturer, er et stort Misgreb; thi der skal holdes Folk ved hver Deel, og ofte kunde man med dem ligesaa godt be- sorge flere Kreaturer. Bonden opdrætter Heste, holder Malkeqvæg, Fedeqvæg, Ungqvæg og Faar; men han erholder ogsaa kun ringe Indtægt af hver Deel, og vilde i Reglen have i det mindste samme Brutto-Jndtægt ved mere at kaste sig paa en enkelt Deel, og vilde have færre Udgifter ved hiin Besætnings Rogt og Pasning, samt Tilberedelsen af de animalste Producter. Bondens Faarehold er forskjelligt; man kan sige, at fra 10 til 30 Moderfaar kan regnes at være almindeligt paa en Bonde- gaard; over dette Antal er usædvanligt. Der anvendes ingen stor Omhu paa deres Fodring og Pasning; om Sommeren groesses de og maae gaae ude, saaloenge Jorden er bar; om Foraaret jages de igjen ud, naar Græsspirerne komme tilsyne. Saaloenge de ere inde, faae de Halm, især Ertehalm, som de æde med stor Begjerlighed, og lidt flint Ho. Ertefoderet er endog hos nogle Bonder Faarenes eneste Næring; hvad de ikke eede, stroes med, faa at Faaregjodningen kan ansees for alene at produceres af Erterne. — Ligesom Stroningen overhovedet kun lidet stemmer med Bondens Smag, saalcdes gaaer det ogsaa med at stroe under Faarene; de have som oftest et meget daarligt Leie, og Faarehuset afgiver et ganffe andet Skue der end paa Schoeftrigaardene, hvor man finder saa godt street, at der altid er tort, hvilket vistnok ogsaa bidrager til Dyrets Sundhed; thi ligesaa lidt som Faaret kan tante en Moses Taage og Fugtighed, ligesaa lidt kan det have godt af at ligge vaadt og i et Huus, hvor Enhver kan mærke Vanddampen, naar han træder derind. Bondens Hovedindtoegt af Faareholdet faaer han af Lammene og Ulden til eget Forbrug, som ogsaa i nogle Egne gjores i Arbeide, og sælges naar det er gjort i Toi. Derfor seer han ikke paa, om Faarene ere fiinuldede, især da han ikke engang har Redskaber eller Kundskaber til at forarbeide Ulden; men han seer mere paa at have frugtbare Dyr, som give ham to Lam åndigt, da det er dem, der give ham Penge; og virkeligt give de ham ikke ubetydeligt, men