Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
til Meierivæsenet, og give dem, saavidt muligt alt det Foder og
Græs, som er passende Næring for dem, og da vil der kun blive
lidt til Faar; at dele sin Besætning og forholdsviis holde lige meget
af alle Slags Kreaturer, er et stort Misgreb; thi der skal holdes
Folk ved hver Deel, og ofte kunde man med dem ligesaa godt be-
sorge flere Kreaturer. Bonden opdrætter Heste, holder Malkeqvæg,
Fedeqvæg, Ungqvæg og Faar; men han erholder ogsaa kun ringe
Indtægt af hver Deel, og vilde i Reglen have i det mindste samme
Brutto-Jndtægt ved mere at kaste sig paa en enkelt Deel, og vilde
have færre Udgifter ved hiin Besætnings Rogt og Pasning, samt
Tilberedelsen af de animalste Producter.
Bondens Faarehold er forskjelligt; man kan sige, at fra 10
til 30 Moderfaar kan regnes at være almindeligt paa en Bonde-
gaard; over dette Antal er usædvanligt. Der anvendes ingen stor
Omhu paa deres Fodring og Pasning; om Sommeren groesses de
og maae gaae ude, saaloenge Jorden er bar; om Foraaret jages de
igjen ud, naar Græsspirerne komme tilsyne. Saaloenge de ere inde,
faae de Halm, især Ertehalm, som de æde med stor Begjerlighed,
og lidt flint Ho. Ertefoderet er endog hos nogle Bonder Faarenes
eneste Næring; hvad de ikke eede, stroes med, faa at Faaregjodningen
kan ansees for alene at produceres af Erterne. — Ligesom Stroningen
overhovedet kun lidet stemmer med Bondens Smag, saalcdes gaaer
det ogsaa med at stroe under Faarene; de have som oftest et meget
daarligt Leie, og Faarehuset afgiver et ganffe andet Skue der end
paa Schoeftrigaardene, hvor man finder saa godt street, at der altid
er tort, hvilket vistnok ogsaa bidrager til Dyrets Sundhed; thi
ligesaa lidt som Faaret kan tante en Moses Taage og Fugtighed,
ligesaa lidt kan det have godt af at ligge vaadt og i et Huus,
hvor Enhver kan mærke Vanddampen, naar han træder derind.
Bondens Hovedindtoegt af Faareholdet faaer han af Lammene
og Ulden til eget Forbrug, som ogsaa i nogle Egne gjores i Arbeide,
og sælges naar det er gjort i Toi. Derfor seer han ikke paa, om
Faarene ere fiinuldede, især da han ikke engang har Redskaber eller
Kundskaber til at forarbeide Ulden; men han seer mere paa at have
frugtbare Dyr, som give ham to Lam åndigt, da det er dem, der
give ham Penge; og virkeligt give de ham ikke ubetydeligt, men