Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
ogsaa paa hele Avlsbrugets Bekostning. Faarene lamme i Marts
og April Manned, og saasnart Græsset begynder at vise sig, sendes
de ud for bedre at komme til Melken; de gaae da ikke alene paa
Stubjord, men ogsaa paa Gronjord, Klover og Vintersæd, og
hvilken Skade giøre de ikke der? De afgnave Græsspirerne og fast-
troede Jorden, hvilket vistnok ogsaa er Grunden til, at Bonden
kun har maadelkgt Græs om Sommeren til Heste og Qvoeg; Klover-
afgroden samt Vintersæden tilfoier denne Fremgangsmaade naturlig-
viis en lignende Odelæggelse. — Bonden lader Lammene senere skade
sig endnu mere, ved at lade dem gaae lose uden Vogter, medens
Faarene ere toirede. De soge til hans og hans Naboers Sæd og
Slaaklover, og kunne ofte spolere meget ikke alene ved det, som de
eede, men endnu mere ved deres Traad; men han seer dette roligt,
naar kun Lammene blive gode derved, og det lykkes da ogsaa —
dog kan det' være tvivlsomt, om de ikke have kostet ham langt mere,
end han faaer for dem. Hvor Lammene vogtes, ere de langt fra
fad gode, og ere vanskelige at faae solgte, endog til lave Priser.
De Faar, Bonderne holde, ere som oftest knoklede Dyr med
et grovt Hoved; de ere haardfore, tage tiltakke næsten med Alt, der
rækkes dem, men de ere tungholdende, og der kan vist i det mindste
to spanske Faar leve paa samme Foder, som eet saadant. Deres
gode Egenflaber bestaae kun i, at de fode to Lam, at de hurtigt ere
udviklede, og at de ere haardforere end de spanske eller engelste; deres
Uld er grov, ofte fuld af Jldhaar, og de tabe den let om Foraaret*).
At klippe dem kun een Gang aarligt, kan kun skee med Tab. —
Hvad Race eller Stamme de ere af, er ikke muligt at bestemme,
thi de ere krydsede med forffjellige Væddere, hvorfor man ogsaa kan
træffe ret smukke Dyr ibUuibt dem, men det er kun undtagelsesviis;
da den flette Pasning har næsten overalt været eens, vilde de vist
ogsaa snart være udartede igjen, om de ogsaa vare blevne forædlede.
Nogle Landmænd have forsogt at forædle de almindelige Faar
ved Benyttelse af South Downs Væddere; Afkommet heraf har
*) Denne Egenskab er vistnok en Følge af deres flette Pasning om Vinteren,
og at de gaae for længe ude; dog kan det gjerne antages nu for at
være en arvelig Feil hos dem, som det maaskee vil være vanskeligt nu
at forebygge.