Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
sit forst anskaffede Schæferi, og kndkjobe spanske Faar, hvilken For-
andring har svaret til hans Forventning.
Grunden til, at South Downs Fa ar mane anbefales mere end
de spanske, hvor kun faa Stykker holdes, er, at de ikke ere saa
kjælne, og ved et lidet Faarehold kan ikke saa stor Omhyggelighed
anvendes, som disse kræve, uden for stor Udgift; fremdeles passe
de bedre til eget Forbrug, uagtet deres Uld ikke kan bearbeides paa
selv samme Maade som den almindelige, — den spanske Uld kan
saa godt som siet ikke bruges i en Huusholdning. Desuden er
Kjodet af de spanske Faar daarligt, og derimod er South Downs
Faarenes særdeles godt, ligesom de i det Hele baade ere kjodrige og
trivelige.
De dishleyske*) Faar, som ere de mest kjodrige, og som yndes
saameget i England, passe ikke saa godt hos os; thi deres Uld er
meget grov, og Folk i Danmark forstaae sig ikke paa Faarekjods
Værdi; derfor kan man ikke lægge Vind paa dette Dyr alene for
Kjodets Skyld. Flest er Arbeidsmandens yndede Sulemad, og
saaleenge han kan faae det til de Priser, som nu, vil han ikke bytte
det med et Stykke Faarekjod. Ved Schæfcrierne, hvor der holdes
spanske Faar, er det vanskeligt, nt sælge Beder og Faar, som udsættes,
til antagelig Priks, (f. Ex. forbi de ere grovere i Ulden), om de
endog ere i ttok saa god Foderstand; vel kan det ikke nægtes, at
Kjodet nf de spanske Faar er det fletteste Faarekjod; men var det
muligt for Slagterne at blive af med Fa.irekjod, saa maatte de
vel til den simple Mand kuttne sælge dette. Derfor er det ikke at
tænke paa, for Dieblikket al holde Schæferi af Kjodfaar, — Ulden
maa være Hovedproduktet, og intet Faar overgaaec i deil Henseende
det spanske.
For længere Tid tilbage var Schæferivæsenet liæstcn noget
Ukjendt for den danske Lattdmand, og jeg troer man kan sige, at
Holbeks Amt har Fortjeneste af at have været, om just ikke den
forste Egtt, hvor der oprettedes Schæferier, saa dog deri, hvor de
') Et lidet Schæferi dishlcyske Faar har cxisteret i Holbæks Amt, men
blev solgt, og er nu i Sorø Amt; dog forbleve nogle Væddere, som
ikke vare fuldkomment rene.