Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
161 sit forst anskaffede Schæferi, og kndkjobe spanske Faar, hvilken For- andring har svaret til hans Forventning. Grunden til, at South Downs Fa ar mane anbefales mere end de spanske, hvor kun faa Stykker holdes, er, at de ikke ere saa kjælne, og ved et lidet Faarehold kan ikke saa stor Omhyggelighed anvendes, som disse kræve, uden for stor Udgift; fremdeles passe de bedre til eget Forbrug, uagtet deres Uld ikke kan bearbeides paa selv samme Maade som den almindelige, — den spanske Uld kan saa godt som siet ikke bruges i en Huusholdning. Desuden er Kjodet af de spanske Faar daarligt, og derimod er South Downs Faarenes særdeles godt, ligesom de i det Hele baade ere kjodrige og trivelige. De dishleyske*) Faar, som ere de mest kjodrige, og som yndes saameget i England, passe ikke saa godt hos os; thi deres Uld er meget grov, og Folk i Danmark forstaae sig ikke paa Faarekjods Værdi; derfor kan man ikke lægge Vind paa dette Dyr alene for Kjodets Skyld. Flest er Arbeidsmandens yndede Sulemad, og saaleenge han kan faae det til de Priser, som nu, vil han ikke bytte det med et Stykke Faarekjod. Ved Schæfcrierne, hvor der holdes spanske Faar, er det vanskeligt, nt sælge Beder og Faar, som udsættes, til antagelig Priks, (f. Ex. forbi de ere grovere i Ulden), om de endog ere i ttok saa god Foderstand; vel kan det ikke nægtes, at Kjodet nf de spanske Faar er det fletteste Faarekjod; men var det muligt for Slagterne at blive af med Fa.irekjod, saa maatte de vel til den simple Mand kuttne sælge dette. Derfor er det ikke at tænke paa, for Dieblikket al holde Schæferi af Kjodfaar, — Ulden maa være Hovedproduktet, og intet Faar overgaaec i deil Henseende det spanske. For længere Tid tilbage var Schæferivæsenet liæstcn noget Ukjendt for den danske Lattdmand, og jeg troer man kan sige, at Holbeks Amt har Fortjeneste af at have været, om just ikke den forste Egtt, hvor der oprettedes Schæferier, saa dog deri, hvor de ') Et lidet Schæferi dishlcyske Faar har cxisteret i Holbæks Amt, men blev solgt, og er nu i Sorø Amt; dog forbleve nogle Væddere, som ikke vare fuldkomment rene.