Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
forst bleve niere almindelige, saa at der nu ved disse holdes omtrent
11600 Stykker spanske Faar, og de drives nu efter faste Principer
med stor Flid og Omhyggelighed, for at naae det Maal, som an-
sees for bedst passcttde for Localitetecne og Forholdene her.
I Begyndelsen auteges, at man burde sil cede efter hoieste Uld-
fiinhed) men senere blev man overbeviist om, at naar Faarme bare
Prima-Uld, da passede de bedst for os, thi de mere siinuldede Faar
ere svagere Dyr, og Klædefabrikkerne ere i de senere Aar blevtte
saa meget forbedrede, at de af denne kunne fabrikere Klæde af stor
Fiiuhed, saa at de mindre nu end for behove den finere; deifor
er denne ikke saa sogt nu, fom Prima, og Dyrene med denne ere
uldrigere.
Da Schæferierne anlagdes, sammenkjobtes Faarene paa for;
skjellige Steder, der var derfor stor Forskjel paa dem; men den,
der har kjeridt dem dengang, maa ogsaa erkjende, at de have vundet
uendeligt. En stor Deel af Faarene var nogen paa Vug og
Been, og var uegal, nu har man ved Jndkjob af gode Væddere,
fom i Almindelighed tages fra Sveerig og ere ægte Stamme af
sachsiske Faar, og ved at vælge de bedste Faar til Tillæg, opnaaet,
at Faarene have nærmet sig meget til det tilsigtede Maal, nemlig
Uldrigdom og Egalitet. Vel er det umuligt, at dette kunde væve
aldeles opnaaet, men forste Klasse af Moderfaarene er saaledes, at
man kan vente sig et godt Tillæg, der svarer til de Fordringer,
som man onsker sig ved Schæferierne af spanske Faar hos os.
En stærk Kropbygning er af Vigtighed; dctttte forefattdl man
strap for en Deel ved de nidkjobte Faar, saa at man havde mindre
Vattskelighed med Hensyn dertil. Ved at fodre Lammeile godt, ved
ikke at lade dem lammt for i tredie Aar var det en lettere Sag at
tilveiebringe sunde og kraftfulde Dyr, cnd bibringe dem de vorige
Egenskaber.
Ved Schæferieme er Bcdeflokken den fordelagtigste; den giver
mest Uld og er lettest at fodre. 2(f Moderfaar holdes kun saa
mange, at man kan completteee sin Besætning, dog ere disse jo af
hoieste Vigtighed, da det er dem, der for Fremtiden bestemme Schæ-
ferkets Godhed. De ere derfor classificerede, og nogle Schæseyeiere