Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
have endog betænkt at nummerere hvert Dyr, for at kunne an-
vende deres forskjcllige Væddere til de Faar, som mangle de Egen-
skaber, en enkelt Vædder kan besidde i hoiere Grad. Dette vil vistnok
meget bidrage til Schceferiernes Fremskriden, og denrle Parring af
Haanden (som den kaldes) maa meget fremskynde denne. Hidtil
have Moderfaarene været deelte i tre Klasser, hvoraf de to forste
brugtes til Tillæg og den tredie gik gold; vistnok ønsker enhver
Schcefericier, at han kun havde Tillægsdyr af forste Klasse, og vil
med Tiden ogsaa kun have deraf, meu for Dieblikket har man været
nødsaget til at benytte tillige af anden Klasse.
De Væddere, som benyttes, nedkjobes, som allerede bemærket,
sædvanlig fra Sverrig; de ere af ægte Sachsist Stamme, men bære
kun ferste Prima-Uld. Det er vist af stor Vigtighed, at de ere af
ægte Stammer; et Tillægsdyr, som havde lige faa gode Egenskaber
men var uægte, kan ikke med Sikkerhed benyttes, da ofte de Feil,
som de Dyr have lidt af, hvorfra det nedstammer, igjen vise sig
paa dets Afkom. — At der soges Væddere, som kun bære forste
Prima-Uld, er hensigtsmæssigt, da den storre Uldfiinhed vilde med-
fore mindre Uldrigdom, og denne er mest sogt af Fabrikanterne. —
Ac Vædderne have en god Stabel, ere egale, ere godt bevoxede paa
Bug og Veen, ere sunde og kraftfulde Dyr, er en Selvfølge at det
paasees.
Med Hensyn til Faarenes Fodring og Pasnittg ville vi kun
anføre nogle enkelte almindelige Regler, som folges ved Schceferierne.
Faarene maac have god og luftig Plads og et tort de maae
ikke udsættes for stadig Regn, da Pelsen er tyk, toeres den langsomt.
Alle pludselige Overgange i Fodringen, for Exempel fra tort Foder
til Græs, og omvendt, maae undgaaes, da det let giver Spu'itg i
Ulden og nedsætter den betydeligt, ligesom fra knap Næring til
rigelig. — Faarene maae behandles med Rolighed og Godmodighed.
Om Efteraaret, naar de tages ind, maae de i de forste fjorten
Dage have rigelig Roermg; behoves det, kan man gierne derefter
knibe deni noget, saafrenit man kun har godt Foder til dem i Marts
og April. Med 2 Pd. Ho eller 3 Pd. Kartofler dagligt kan man
bringe et goldt Faar eller en Bede gjennem Vinteren, naar man
11*