Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
163 have endog betænkt at nummerere hvert Dyr, for at kunne an- vende deres forskjcllige Væddere til de Faar, som mangle de Egen- skaber, en enkelt Vædder kan besidde i hoiere Grad. Dette vil vistnok meget bidrage til Schceferiernes Fremskriden, og denrle Parring af Haanden (som den kaldes) maa meget fremskynde denne. Hidtil have Moderfaarene været deelte i tre Klasser, hvoraf de to forste brugtes til Tillæg og den tredie gik gold; vistnok ønsker enhver Schcefericier, at han kun havde Tillægsdyr af forste Klasse, og vil med Tiden ogsaa kun have deraf, meu for Dieblikket har man været nødsaget til at benytte tillige af anden Klasse. De Væddere, som benyttes, nedkjobes, som allerede bemærket, sædvanlig fra Sverrig; de ere af ægte Sachsist Stamme, men bære kun ferste Prima-Uld. Det er vist af stor Vigtighed, at de ere af ægte Stammer; et Tillægsdyr, som havde lige faa gode Egenskaber men var uægte, kan ikke med Sikkerhed benyttes, da ofte de Feil, som de Dyr have lidt af, hvorfra det nedstammer, igjen vise sig paa dets Afkom. — At der soges Væddere, som kun bære forste Prima-Uld, er hensigtsmæssigt, da den storre Uldfiinhed vilde med- fore mindre Uldrigdom, og denne er mest sogt af Fabrikanterne. — Ac Vædderne have en god Stabel, ere egale, ere godt bevoxede paa Bug og Veen, ere sunde og kraftfulde Dyr, er en Selvfølge at det paasees. Med Hensyn til Faarenes Fodring og Pasnittg ville vi kun anføre nogle enkelte almindelige Regler, som folges ved Schceferierne. Faarene maac have god og luftig Plads og et tort de maae ikke udsættes for stadig Regn, da Pelsen er tyk, toeres den langsomt. Alle pludselige Overgange i Fodringen, for Exempel fra tort Foder til Græs, og omvendt, maae undgaaes, da det let giver Spu'itg i Ulden og nedsætter den betydeligt, ligesom fra knap Næring til rigelig. — Faarene maae behandles med Rolighed og Godmodighed. Om Efteraaret, naar de tages ind, maae de i de forste fjorten Dage have rigelig Roermg; behoves det, kan man gierne derefter knibe deni noget, saafrenit man kun har godt Foder til dem i Marts og April. Med 2 Pd. Ho eller 3 Pd. Kartofler dagligt kan man bringe et goldt Faar eller en Bede gjennem Vinteren, naar man 11*