Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

164 har god Halmfodring. En tre- og fireaarig Bede kan fodres endog alene med Halm, dog maa den mod Foraaret have noget Ho eller Kartofler. Et Moderfaar bor have en Trediedcel til eii halv Gang mere Ho, og fra tre til fire Uger for Lammetiden det Dobbelte. Faarene gives kun tre Givter, kun Moderflokken faaer under- tiden ud paa Foraaret endnu en fjerde. Ved Schæferierne af spanske Faar maa der anvendes stor Op- mærksomhed ved Lammingen; thi decls ville Faarene ikke gjerne tage Lammene, og disse maae læres at patte; men hermed ere Vanskelig- hederne ikke forbi; thi indtræffer koldt Veir, faae de let Stivkrampe. Naar et Faar har lammet, sættes det i et lille Rum for sig selv, hvilket aflukkes ved Foldeled, uogle Dage derefter sættes flere sammen, og omtrent fjorten Dage senere samles de i en Flok. Hver Gang de der fodres, lukkes Lammene fra Modrette, og bestandigt holdes de længere og længere særskilte. Lammene faae da lidt flint Ho, Havre, stodte Erter, Kartofler; paa denne Maade lære de letteligen at æde, og pine ikke Faareile saa meget (derved forebygges ogsaa Uldpatnkng). Lammene maae meget vogtes for Træk, heller ikke maae de ligge i Solen, da begge Dele give Stivkrampe, ligesom enhver pludselig Overgang af Temperaturen. — Er Bei ret ikke godt, naar Faarene skulle paa Græs, da maae man holde Lammene inde paa tort Foder, dog kan man lade Faarene komme hjem nogle Timer i Middagsstunden. Den forste Viuter bor Lammene fodres godt, dog ikke altfor rigeligt; de bor have eu meget luftig Stald og dagligt frisk Vuft, da dc ellers let faae Dreiesygen. — Ved hver Afdeling i en Faare- stald bor være en indelukker Gaard, hvor Faarene kunne lukkes ud, imedeus der fodres, deels for at de kunne faae frisk Luft, deels for at Horsro og Avner ikke flulle falde i Ulden, hvilket nedsætter den betydeligt. Schæferierne afgive omtrent fra til 2? Pd. Uld af Stykket; dog maa ved de Bestræbelser, som nu anvendes for at tklvciebringe