Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

166 15 til 16 Rbd. 4 Mk., og Nettoindtægten af en Ko have vi i Liighed med den Forpagtningsafgift, der gives as samme, ansat til 12 Nbd., altsaa er Fordelen paa Schæferkernes Side. Dog have ogsaa disse deres mindre lyse Sider; det er for Exempel vanskeligere ved Faarene at opdage en Sygdom eild ved Koerne, derfor kan lettere det Tilfælde indtræffe, at et Schæferi ud- doer, end et Meieri. Faarene kunne ikke taale et ustadigt Klimas Indflydelse faa godt som Koerne, saaledes har der i vaade Aaringer viist sig stor Dødelighed ved flere Schæferker. For Tiden er O.vægprisen saa hoi, at Jndkjobet af Faar ikke ec kostbarere end af Meierikoee, Inventariet er langt billigere end ved et Hollænder«', derimod fordres der langt storre Plads til Schæferi, man kan næsten antage den dobbelte, ligesom man vel ozsaa kan paastaae, at Bygningerne, især Undertommeret i Bitt- dingsveerkshuse, lide ved Faaregjodningcn. Faarestalden kræver ogsaa storre Bekosttting end Kostalden, saaledes maa der for Exempel være Bræddeloft, istedetfor simpelt Stænge i dentte. Dog uagtet der er storre Risico ved Faarene, og Bygniugerile ere kostbarere, kail det deg sikkerligen paastaaes, at hvor Localiteterue ikke ere uheldige for Faareholdet, der betales Foderet bedst ved dette; og paa enkelte Steder ere Locaii'teterne saa heldige kor dette, at Meierierne ikke vilde give det halve Udbytte, — saaledes holdes paa en Gaard i Holbeks Amt 500 Faar, hvor der tidligere holdtes 35 Koer, nu holdes tillige 6 Huusholdnittgskoer. Jorderne ere ikke bragte i bedre Drift eller anden Gruildforbedring foretaget, men Jorderne ere hoic og sandede, de give daarlkg Qvæggræsm'ttg i vaade Aar, og aldeles ussel i toere; derfor kuilne forholdsviis langt flere Faar holdes der end paa Jorder, der afgive god Græsning for et Meieri. Paa side Jorder passe Faar ikke; — de kunne ikke taale den Græsning, som der forefindes, deres Sundhed lider ved de kolde Dampe, som stige ep fra dem, Foderet som hostes derpaa, er dem hellerikke tjenligt. Ligesaalidet kan man med Sikkerhed haabe at devare Faarenes Sundhed paa sure Græsgange, eller i det Hele paa Jorder, der ikke ere godt udluftede, da der næsten altid findes nogen Suurhed i saadanne.