Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

167 Iblandt de Indvendinger, der ere gjorte mod Schæferierne, er især, at Faaregjodning kun har ringe Værdi. — Denne Indvending fan bedst besvares med det Modbeviis, som Erfaringen har givet os ber i Amtet; thi her ere Gaarde, hvor der nu i en Række af Aar ikke er anvendt anden Gjodning uden i ringe Qvantum, og hvis Scedproductiott aarligt stiger; dette beviser altsaa tilstrækkeligt, at Faaregjodning ikke er uden Værd. Men hvad er det vel, der har givet Anledning til dettne ugunstige Dom over den? Dct er vistnok kun en urigtig Anvendelse af den; den er hidsende og let opløselig, derfor bor den bruges anderledes end den koldere og mindre opløselige Qvæggjodning; denne viser ikke sin Virkning saa hurtigt, men virker paa flere Afgroder, hiin virker stærkest strap, og derfor aftager ogsaa dens Virkning snart. —• Ville vi nu benytte Faaregjodning i fil Drift, som den hos Bonden almindelige med 1, Brak; 2, Vintersæd; 3, Byg; 4, Erter og Kartofler; 5, Byg; 6, Havre; 7, Klovee; 8—9, Græs eller ved et overskaaret Kobbel- drug, som 1, Brak; 2, Vintersæd; 3, Byg; 4, Klover; 5, GeæS; (5, Vintersæd eller Byg; 7, Byg eller Vintersæd eller Havre; 8—9, C;ræs; da maatte vi soge at dele Gjodningen, saa at vi kunde gjode to Gange i hver Rotation, thi ellers vilde vi rimeligviis faae fortrinlig Seed i de ferste Aar af Omgangen, men maadelig i de sidste. Det bliver altsaa en Nødvendighed, hvor Meieri for- andres til Schæferi at gjore en saadan Forattdring med Iordbrugs- maaden, nt der ikke tages formange Halme efter een Gjodflnittg, da man ved at gjode stærkt vil i Begyndelsen faae geil Sæd, og i Slutttinzen af Rotationen maadelig. Men det er ikke alene Qvaliteten, men ogsaa Qvantiteten, som man har sagt var ringe; her kan jeg ogsaa anfore Erfaringsbeviset fra Schceferieierne t Holbcks Amt, — der paaftaaes overalt, at de fuldkoniment saa godt komme ud af det med deres Gjodning nu, som da de havde Meieri. Vel kan der indvendes, at Kartofler fodredes ikke op tidligere; men de antage, at de have den Gjodning, som de vilde give ved at opfodres i Qvæg, ogsaa erstattet i det Qvantum, som de erholde af Faarene. Der kan fiibtui indvendes mod Faaregjodtting, at Schæferierne hore egentlig kun hjemme paa Sandjord, og der passer Faaregjod-