Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
168 ningen kun maadeligt; — men om ogsaa den er hidsende cg for hedende i et tykt Lag, saa vil den dog brugt tyndt vise god Virk- ning. Vil man absolut have Qvæggsodning paa Sandjord, da vil det blive en kostbar Gjodske; thi at frembringe et Meieri der, lader sig ikke gjore uden meget stor Omkostning og Tab, da man kun kan holde et uforholdsmæssigt ringe Antal Koer der. — Vil man anvende Noget paa at sætte Sandjord i Kraft, da er vist gronne Afgrøders Nedploining af yderste Vigtighed, og vil man i Forbin- delse dermed anvende Faaregjodning, da vil denne bidrage betydeligt til at-oplose disse; og er Sandjord forst i Kraft, da er denne ligesaa brugbar som Qvæggjodning. Paa stærk Leerjord, som er kold og bob, gjor Faaregjodningen beti ønskeligste Virkning; tl)i der er det ikke alene Næring for Planterne, som Gjodsten stal give; men den skal frembringe Gjce- ring i Jorden. Hvor man derfor har Jord af denne Beskaffenhed, som skal opdyrkes, og den er saa fri for Suurhed, at man ikke sætter sig i Risico for at miste sin Faareflok, vil man udrette langt mere ved et Schæferk end et Meieri, man vil i langt kortere Tid fremtvinge en god Sædproductiou *). lade de spanske Faar ligge i Fold lader sig ikke altid gjore i vort ustadige Klima, dog kan man folde Bederne den ftorste Deel af Sommeren. Herved vittdes Meget; har man for Exempel længere bortlkggende Ioed, da kan den ofte foldgjodskes; ligeledes sreile Vanker, hvor det altid er besværligt at faae Gjodningen bragt op. — Hvo der ikke har sect Foldgjodffnkngens Vitkm'ng, vil neppe antage den for Erstatning for eii Gjoduing; men her have vi igjen ^chæferieiernes Erfaring at paaberaabe os, da de have sect paa- faldeirde Virkning deraf. Det er jo ikke alene Dyrets Excrementer, men dets Uddtittstuinger og Varme, mcdetts det liager paa Jorden, der virker velgjorende paa den. — Saasilact en Ager er foldgjodet, pioies den strax. ") Mon det ikke ogsaa skulde være Faaregjødningcn, som har bidraget det Meste til at sætte Jorden i Kraft i Sachsen, for 30 Aar siden var Sædproductionen der Jntet imod hvad den nu er, og der findes ikke Meierier?