Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
ningen kun maadeligt; — men om ogsaa den er hidsende cg for
hedende i et tykt Lag, saa vil den dog brugt tyndt vise god Virk-
ning. Vil man absolut have Qvæggsodning paa Sandjord, da vil
det blive en kostbar Gjodske; thi at frembringe et Meieri der, lader
sig ikke gjore uden meget stor Omkostning og Tab, da man kun
kan holde et uforholdsmæssigt ringe Antal Koer der. — Vil man
anvende Noget paa at sætte Sandjord i Kraft, da er vist gronne
Afgrøders Nedploining af yderste Vigtighed, og vil man i Forbin-
delse dermed anvende Faaregjodning, da vil denne bidrage betydeligt
til at-oplose disse; og er Sandjord forst i Kraft, da er denne ligesaa
brugbar som Qvæggjodning.
Paa stærk Leerjord, som er kold og bob, gjor Faaregjodningen
beti ønskeligste Virkning; tl)i der er det ikke alene Næring for
Planterne, som Gjodsten stal give; men den skal frembringe Gjce-
ring i Jorden. Hvor man derfor har Jord af denne Beskaffenhed,
som skal opdyrkes, og den er saa fri for Suurhed, at man ikke
sætter sig i Risico for at miste sin Faareflok, vil man udrette langt
mere ved et Schæferk end et Meieri, man vil i langt kortere Tid
fremtvinge en god Sædproductiou *).
lade de spanske Faar ligge i Fold lader sig ikke altid gjore
i vort ustadige Klima, dog kan man folde Bederne den ftorste
Deel af Sommeren. Herved vittdes Meget; har man for Exempel
længere bortlkggende Ioed, da kan den ofte foldgjodskes; ligeledes
sreile Vanker, hvor det altid er besværligt at faae Gjodningen bragt
op. — Hvo der ikke har sect Foldgjodffnkngens Vitkm'ng, vil neppe
antage den for Erstatning for eii Gjoduing; men her have vi
igjen ^chæferieiernes Erfaring at paaberaabe os, da de have sect paa-
faldeirde Virkning deraf. Det er jo ikke alene Dyrets Excrementer,
men dets Uddtittstuinger og Varme, mcdetts det liager paa Jorden,
der virker velgjorende paa den. — Saasilact en Ager er foldgjodet,
pioies den strax.
") Mon det ikke ogsaa skulde være Faaregjødningcn, som har bidraget
det Meste til at sætte Jorden i Kraft i Sachsen, for 30 Aar siden
var Sædproductionen der Jntet imod hvad den nu er, og der findes
ikke Meierier?