Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
169 Fremdeles maae vi fremføre en Paastand af Thaer til Fordeel for Faareholdet, nemlig at Græsgangene Intet vinde ved den Gjod- ning, der tabes af Q.væget, men derimod ved Faarencs. — Det kan synes at være en Paradox, men da Faarenes Excrementer ere smaa, qvcrle de ikke Græsvæxten, hvor de falde, ved Regnen med- deles de lettere Jorden. Erfaringen kan intet bestemt Resultat af- give i Holbeks Amt til Besvarelse af denne Paastand; det eneste Erfarittgsbeviis, jeg her kan anføre, er folgende. Paa en Guard, hvor der nu i nogle Aac er holdt Schæferi, er Driften folgende: 1, Brak) 2, Bintersæd og Raps; 3, Erter, Kartofler og Rug; 4, Byg z 5, Klover; 6—7, Græs; 8, Havre; — der fa ae jeg i 1810 den stærkeste Havre, man kunde have, og som var stærkere end jeg tidligere har sect sammesteds; mon ikke det, at Græsningen for storste Delen var anvendt til Faar, ffulde have havt Indflydelse derpaa? Sommerstaldfodringen er over det Hele i Holbeks Amt noget saare sjeldent, med Hensyn til Faarene existerer den aldeles ikke. Der er vistnok med disses Staldfodring storre Vanskelighed end ved Hornqvægcls og Hestenes, thi Faaregjodningen opvarmer Huset om Vinteren, saa at man næsten uafladeligt kan have Doren aaben, om Sommeren vilde det derfor være vattffclkgt at forhindre, at Luften i Stalden blev qvalm, hvilket absolut vilde foraarsage Syg- domme hos Dyrene. — Nu soger man, at have Faaregaarden, saavkdt det kail skee, paa den sondre Side af Stalden; skulde man bruge Sommerstaldfodring, blev det eu Rodvendighed om Sommeren, at have deu paa den nordre, og det kan vel være et Sporgsmaal, om man ikke endog blev nodt til at have Hækkerne i Gaarden og fodre der. Herved vilde atter en stor Ubehagelighed være Folgen, nemlig at man vilde see sig nødsaget i indtræffende Regn at lade Dyrerie ræce udsatte for denne, da man ikke hver Gang det regnede, kunde flvtte Hækkerne; ere Faarene paa Græs, og der indtræffer en stadig Regn, kan man en enkelt Dag give tort Foder i Huset, og derved forebygge, at de blive vaade. Endnu er der en stor Vanskelighed, nemlig at have Stroefoder i tilstrækkelig Mængde; for at skaffe dette ti'lveie, maatte man i det