Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

170 mindste forandre Driften, saa at mere Vintersæd blev dyrket, og desuden mnatte der rimeligvns gives stærkere Vinterfodring af Kar- toflcr eller Ho, for at der kunde spares mere Halm lkl Stroeuingen om Sommeren. — Hvorvidt Semmerstaldfodringen af Faar kan svare Regtting etter ikke, er en meget vanskelig Sag her at afgjorc, saalæitge vi ikke have bavt Erfaringer heri, eller med Bestemthed vide, hvorledes Vanskeligheden ved samme bedst overvindes, og hvor- vidt Dyrenes Slindhed kan bevares, — dog maa man antage, at ligesom det staldfodrede Hornqvæg fodres paa mindre limit end det vilde forbruge, naar del græssede, saaledes vilde det ogsaa være Til- fældet med Faarene, uagtet ved disse rigtignok en sparsommeligere Af- benyttelse skeer af Græsset. — Indførtes Sommerstaldfodringen, burde Faarette dog vistnok ogsaa afbenytte Staldfodringsurternes Stubbe; at sætte Hornqvæg paa disse er unyttigt strap efterat de ere afflaaede, derimod vilde Faarene vide at afgnave det, som Leen havde staanet. At sommerstaldfodre et S cheese ri i Folde, kan næsten erklæres for uiværksattrligt i det Store; det vilde kræve nogle umaadelige Folde, da de maatte være saa store, at Hcekk.r kunde være i dem; det vilde koste meget Arbeide ved Foldens Flytning, og Hækkerne maatte flyttes oftere end hele Folden, for at der ikke, hvor de havde staaet, skulde blive Pletter, hvor ingen Gjodtting var faldet. — Men det var ikke den eneste Mislighed, men Faarene maatte der udsættes for Regn og Kulde, hvilket de ikke vilde kunne male. Paa denne Maade at sommerfodre nogle enkelte Stykker Faar, lader sig derimod godt gjore; der kan Foderet lægges udenfor Folden, og Faarene kunne æde igjennem det ene Led, og hvor der forresten fandt Svmmerstaldfodring Sted, var dette maaskce den allerlettcste Maade at fodre dem paa, hvad Arbeitet angaaer; ved et stort Schæferi derimod vilde det koste uendeligt Arbeide, især da Folden jo absolut bor sættes paa ploiet Jord, hvor man ikke kunde have Nytte af Sculler under Hækkerne for at kjore dem. Idet vi flurte dette Afsnit om Faarehold og Schæferivæsen, maae vi i Anledning as dette eitbnu bemærke, at det er en Green