Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

171 af Landoeconomicn, som forst i de senere Aar er blevet bekjendt hos os; at det har vundet store Fremskridt og vil vel gjore flere. De Princkper, der skal arbeides efter, ere nu bestemte, og man har albrede nærmet sig noget til Maalet, nemlig Uldrigdom, en god Stabel af Prima-Uld og Egalitet. Kan man i de næste ti Aar gjore lige saa store Fremskridt som i de sidst forløbne, vil Netto- Indtægten forøges betydeligt, og istedetfor at vi nu kun kunne be- regne 2\ Pd. Uld pr. Stk., ville vi vel om nogle Aar kunne antage i det mindste 3 Pd. i Gjeunemsnit. To smaa Stamschæferker ere anffaffede, men for det Forste ville de vel neppe kunne regnes for vigtige, — derimod have de Vigtighed for deres Folger for Fremtiden. 21. Udbreder Havedyrkningen ft<3 ? hvor store ere de Haver, Bonderne i Almindelighed aulcvgge eller have anlagt? Vöcb Besvarelsen af det anforte Sporgsmaal kan der ikke være Tale om der ved de storre Landeiendomme ere smukke Haver eller ikke; enhver bannet Familie, som lever paa Landet, foler Savnet af en Have, hvor den ikke findes, og vil neppe leve paa samme Sted i mange Aar uden at faae det afhjulpet, eller i det mindste uden at lægge Haand paa Værket, om den ogsaa maa overlade Fuldførelsen deraf til de næste Beboere. Derfor findes ogsaa baade ved de store Godser pragtfulde Haver og ved mindre Herregaarde og Proestegaarde i forskjellkg Maalestok; den Familie, som er vant til Havesager, lægger ttatucligviis ogsaa Vind paa at producere disse til eget Forbrug. — Men Bonden (og hans Havedyrkukng er Talen her om), foler intet Savn, fordi han ikke cm Aftenen eller om Søndagen har en smuk Plet i sin Have til at samles med sin Familie paa, harls Pttdlings- spise er Grød og Flest, dertil behoves ingen Havesager, paa Frugt