Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

178 Hele i en god Vcext, og ligesom Amtet har Agerjord, der er vel skikket til at producere Sæd, saaledes kan man ogsaa sige, at Skovgrunden er skikket til at producere Træ; thi kun faa Steder vil man i det Hele taget træffe en fan god Vecxt i Træerne, faa ranke Stammer og faa frodig Opvæxt, som i Skovene i dette Amt. Vel ere der Undtagelser; saaledes er for Exempel een Skov bleven benyttet til Dyrehauge, nogle andre ere holdte ufredelige med Kreaturer, men det er kun Undtagelser og bevise Intet mod Skovgrundens Godhed; tvertimod fremvise flere Skovstrækninger, som for nogle Aar tilbage snarere benyttedes som Fælleder end frededes som Skove, hvor fortrinlig Grunden er; thi nogle Aar have allerede gjort en stor Forandring paa dem. Den forste Betingelse for en Skovs Vedligeholdelse og For- bedring er Fred for Kreaturer; og det fordærvelige Misbrug, om Foraar eller Efteraar at jage sin Besætning ud i Skovene eller at betragte dem for en Nødhjælp i en tor Sommer, er heldigviis forbi hos os, og man kan paastaae, at det neppe vil blive benyttet nogen- sinde. Sinclair siger, at en Godseier maa hellere i et knapt Foderaar om Foraaret jage sine Koer ud i Hvedemarken end i Skoven, og han har vistnok Ret; thi hiin er kun Frugten af eet Aars Arbeide og det volder i tigen Skade for Eftertiden, at den 2f fa rebe odelægges, men beti unge Opvæxt i denne er Frugten af flere Aars Produc- tion, som nu med eet ødelægges og sættes tilbage for længere Tid. Den gode Opvæxt i Amtets Skove beviser tilstrækkeligt, at der holdes Fred i dem, og nogle Skoveiere have ogsaa, for at sætte dette igjennem, taget strengere L?ptagelsespenge for fremmede Kreaturer, som vare optagne i deres Skove, end naar de vare optagne paa deres Marker. Skoveue bestaae af Bog og Eeg, ligeledes findes betydeligt Elle og lidt Ask, Lind, Mm og Hassel; meu Hovedbcstanden er Bog, hvorimellem dog findes ikke lidet Eeg, ligesom ogsaa Ask, Lind og A§lm fiudes blandede derimellem, men ikke særskilte for sig; kuil ganske faa fluttede Egeplantningcr findes. Deri uregelmæssige Hoiskovsdrift er den almindelige; nu ere rigtignok betydelige Skove, som tilhore samme Eier, bestemte til at behandles efter regelmæssig Hoiskovsdrift; men dette kan ogsaa an-