Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
179
tages at være det forste Exempel dcrpaa, forresten inddeles ikke
Skovene i bestemte Hugster, hellerkkke er Omgangstiden fastsat, men
man finnet de Træer ud, som man synes kunne uildværes eller som
ere udgaaede.
Denne Omgangsmaade med Skovene har store Mangler, hvorfor
enhver Forstkyndkg vil forkaste den; ved den, siger Cotte, undertrykkes
det yngre Træ som oftest altfor meget af det ældre, dette stadfæstes
ogsaa her; thi man seer Opvcext paa over fem Alens Hoide
stage under store gamle Træer, hvis Lov danner saa at sige et
sluttet Loft over dem. Bed beti regelmæssige Hoiskovsdrift sorges
for, at Opvæxten ikke bliver fem Fod hoi, forend ben gamle Ve-
holdning skaffes bort; med mindre der gives særegne Grunde til at
beholde enkelte Træer af den, for Exempel hvor Klimatet er strengt
og Opvæxten er meget udsat for at lide af Storme. Bliver denne
ældre, forend hiin omhugges, antages den at lide saa meget, at deir
bærer en Sygdom i sig.
Fældttingcn af de ældre Træer kan vanskcligett ved uregelmæssig
Hoiskovsdrift foretages uden at beskadige baade Opvcexten og eildog
unge Træer, da det ikke er nogen heel Beholdning af ældre Træer,
der borthugges, men de ere spredte baade imellem god Opvcext og
Træer af enhver Alder. Bortkjorfleri har ogsaa Vanskeligheder, som
ikke finder Sted, hvor Hugsterne ved den regelmæssige Hoiskovsdrift
ere rigtigt anlagte, — der behoves ttæsten ingen Beie i Skoven,
derimod ved den her brugelige Omgaugsmaade kjoees overalt igjennem
de blandede Beholdninger.
Fremdeles, siger Cotte, kan man hverken fastsætte bestemte
Forskrifter for Driften eller fore en ordentlig Eontrol med samme.
Ved den regelmæssige Hoiskovsdrift har man sine bestemte Hugster,
og i hver af dem sorefalder fim eet og samme Slags 2fibeibe, man
har kun een Hugst, som skal afdrives og sorges for ved Besaaeuing
eller Plantning at Opvæxten fremmes; ved den uregelmæssige Drift
skal et Træ fældes hist, et andet her, — hvor eet fældes, er Opvæxt,
hvor ct andet, er de« qvalt, — nogle Steder skal deime fortyndes,
og saaledes er over hele Skove« de forskjelligste Arbeider at foretage.
Bort Klimat er ikke saa raat, at man behover at bruge denne
Drift for at give Opvæxten og de unge Træer Læ, og har Ee-
12*