Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
179 tages at være det forste Exempel dcrpaa, forresten inddeles ikke Skovene i bestemte Hugster, hellerkkke er Omgangstiden fastsat, men man finnet de Træer ud, som man synes kunne uildværes eller som ere udgaaede. Denne Omgangsmaade med Skovene har store Mangler, hvorfor enhver Forstkyndkg vil forkaste den; ved den, siger Cotte, undertrykkes det yngre Træ som oftest altfor meget af det ældre, dette stadfæstes ogsaa her; thi man seer Opvcext paa over fem Alens Hoide stage under store gamle Træer, hvis Lov danner saa at sige et sluttet Loft over dem. Bed beti regelmæssige Hoiskovsdrift sorges for, at Opvæxten ikke bliver fem Fod hoi, forend ben gamle Ve- holdning skaffes bort; med mindre der gives særegne Grunde til at beholde enkelte Træer af den, for Exempel hvor Klimatet er strengt og Opvæxten er meget udsat for at lide af Storme. Bliver denne ældre, forend hiin omhugges, antages den at lide saa meget, at deir bærer en Sygdom i sig. Fældttingcn af de ældre Træer kan vanskcligett ved uregelmæssig Hoiskovsdrift foretages uden at beskadige baade Opvcexten og eildog unge Træer, da det ikke er nogen heel Beholdning af ældre Træer, der borthugges, men de ere spredte baade imellem god Opvcext og Træer af enhver Alder. Bortkjorfleri har ogsaa Vanskeligheder, som ikke finder Sted, hvor Hugsterne ved den regelmæssige Hoiskovsdrift ere rigtigt anlagte, — der behoves ttæsten ingen Beie i Skoven, derimod ved den her brugelige Omgaugsmaade kjoees overalt igjennem de blandede Beholdninger. Fremdeles, siger Cotte, kan man hverken fastsætte bestemte Forskrifter for Driften eller fore en ordentlig Eontrol med samme. Ved den regelmæssige Hoiskovsdrift har man sine bestemte Hugster, og i hver af dem sorefalder fim eet og samme Slags 2fibeibe, man har kun een Hugst, som skal afdrives og sorges for ved Besaaeuing eller Plantning at Opvæxten fremmes; ved den uregelmæssige Drift skal et Træ fældes hist, et andet her, — hvor eet fældes, er Opvæxt, hvor ct andet, er de« qvalt, — nogle Steder skal deime fortyndes, og saaledes er over hele Skove« de forskjelligste Arbeider at foretage. Bort Klimat er ikke saa raat, at man behover at bruge denne Drift for at give Opvæxten og de unge Træer Læ, og har Ee- 12*