Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
180 faringen jo ogsaa allerede viist, at den regelmæssige Hoiskovsdrift er anvendelig her. Vel kan det nok antages, at der findes Skov- strækttinger, der ere saa stærkt udsatte for Bestettvindett, at ben rmge Opvæxt i den Hugst, som er i den vestre Udkailt af dem, vilde lide, naar de vare blottede for ældre Træer; men her kuttde jo an- verides et Bælte af dem til Læ, hvilket da blev behaildlet saaledes, som Skovene nu over det Hele. — Ved mindre Skove, som ligge isolerede, kan derimod uregelmæssig Hoiskovsdrift ansees for en Nødvendighed, da Hugsterue vilde blive altfor ubetydelige, naar et Bælte ffulde anvendes til Læ. Den fletteste Maade at behandle en Skov pan, er vistnok, af Skaansomhed ikke at ville fælde et Træ saalcenge det er frisk og i god Væxt, men forst at flaae det ud, naar det begynder at gaae ud; thi derved har det ikke alene tabt i sin Værdi, men man op- elsker derved over det Hele vel en stor Masse Brænde, men den vil til en Tid være flagbar, og man har da ingen'Opvæxt, hele Skoven burde egentlig afdrives; saa godt som Intet burde blive ftaaende, og folgeligen vil der for et længere Tidsrum Intet være til at hugge. — Der ere dem, som tree pan den Maade at efter- lade deres Vorn en Capital, men vare de stærkere i Regnekottsten, vilde de see, at 1)avde de deelt deres Skov i Hugster og skovet i rette Tid, da havde de ved at udsætte den Indtægt, som Brændet gav dem, efterladt dem en storre Sum, end deres Skove ere værd, og de havde tillige sorget for at deres Born kunde af dem have en stadig Indtægt. Ved uregelmæssig Hoiskovsdrift bliver det en Nødvendighed at sidestævne Træerne, for at ikke Grenene skulde formeget hænge ind i hinanden og qvcele Opvæxten, men denne Sidestcevning au- tages at skade Træets Væxt saaledes, at det giver mindre Brænde, naar det fældes, og dertil regnes det, som er skaaren af det, end det vilde give paa een Gang, naar det ikke var blevet stævnet. Træet taber ogsaa i sin Godhed derved i det mindste, naar der bortskcercs Grene paa mere end sex Tommers Gjennemsnit; desuden forøger det Productionsomkostningerne, da det er lettere at hugge Grenene af, naar Træet er fældet, — og det er vanskeligt i storre Skove at paasee, at det foretages forsvarligen.