Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
183 men det er Egne, hvor Scedpeoductionen er saa stærk, at neppe Nogeu vil anvende sin Agerjord til Skovplantning; saalcdes er, for nt anfore et Exempel, Egnen ved Kallundborg næsten aldeles blottet for Skov, Landmændeile der maae hente det Træ, som de bruge, omtrent tre Mile borte; dog vil neppe Nogerl nu anvende sin Jord til Skovplantning, hvilket for en Række Aar tilbage havde været den bedste Benyttelse af Kallundborg Lyng og Bræildemose-Overdrev. Paa flere Steder i vort Fodelaud klages over, at megen Skov er bleven omhugget; det samme er skeet her, men det er langtfra, ot man har Grund til at beklage dette, tvertimod maa man glæde sig derover, da vi ellers vilde have altfor stor Træmasse, og de storre Skovegne ere saa langt fra Udskibningsstederne, nt det ikke er at haabe at kunne fra dem med nogenlunde Fordeel udskibe Bræilde. Derfor maa det glæde Enhver at see i saadarrne Egne Sædproduc- tion, hvor der tilfortt var Træproduktion, og ikke ri'ttge Afgrøder sees paa disse Jorder. — Ettdliu er der navnlig eett Egn, hvor der er formegen Skov; thi den ligger langt baade fra Holbek og Kallundborg, nærmere ved de skovlose Egne ligge andre Skovstræk- nittger, altsaa er der en daarlig Afsætning, saa at Eierne ikke engang katt faae det solgt, som han onsker, der kun er de udgaaede Træer; — i de« Egn var det vistnok rigtigt, om nogen Skov biev borthugget, da i det mindste nogle hundrede Tonder Land afgive Intet til Nytte for Meilttesker eller Qvæg. En anden Grund, som taler for det Dttskelige i, at endnu mere Skov blev ryddet, er at deu ligger saa samlet, at dens Ind- flydelse paa Atmosphæren maa være skadelig for Agerbruget, især da der i samme Egne ere store Enge, for Exempel den store Aa- mose; — derfor vilde Bortrydmng af nogle af Skovene forege Seedproductionen, ikke alette ved det forøgede Areal, som anvendtes dertil, men ogsaa ved storre Frugtbarhed paa det, som for Tiden bruges dertil. Bi maae ogsaa erindre, at Skovegnene ere i det Indre af Amtet, hvor allerede Luften, ogsaa om ingen Skov fandtes, var mere indesluttet. Imidlertid er det ingenlunde min Mening, at Amtet bor blottcs for Skove, men at der skal borthugges saa meget, at der kun er det Nødvendige tilbage.