Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
Endnu maa der gjores opmærksom paa nogle Steder, hvor
Skovplantninger vare heldige Anvendelser af Jorden, nemlig paa
de ettdiiu værende Heder. Vi have tidligere nævnet Heder, for
Exempel paa det Odsherredske Gods og paa Samso; ingen af
disse indbringe Noget, de ligge nær ved Stranden, altsaa vilde der
være en let Transport til Udskibningsstederne. Bel er Jordsmonnet
af daarlkg Bonitet, men det kan vel ikke tænkes slettere end horden
i Brom me Granskov, og hvor herlig er den. ikke nu? Samso har
forresten kun ubetydeligt Skov i Forhold til sit Forbrug, derfor
vilde et saadant Anlæg ogsaa med Tiden afhjælpe for en Deel
Mangelen paa Brcendeved, som er meget folelig.
Sinclair beretter, at i Flandern vare ufrugtbare Strækninger
blevne beplantede med norsk Fyr, og at i 35 Aar dannedes et
ploieligt Jordsmon paa fem til sex Tommers Dybde. Naar Træerne
da fældes, og nye plantes (thi unge Træer give mest Lov), ville de
vegetabilske Levniuger af disse, som afdrives i en ung'Alder, danne
et Lag, en Fod dybt, og kan Jorden da dyrkes i bestandig Frugt-
vexel. Sinclair siger fremdeles, det er vistnok en kjedsom Fremgangs-
maade, men man har imidlertid Fordeel af Træerne, tilligemed
Udsigterne til Fremtids Dyrkning. Deraf see vi, at der vilde være
en dobbelt Fordeel ved Plantning af Naaletræ paa de nævnte Heder;
thi for det forste vil der ikke kunne mangle paa god Afsætning,
og altsaa maa vel Omkostninger blive betalte*), og dernæst vil Jord-
bunden blive sat i en saadan Tilstand, at den kan anvendes til
Scedproductkon. For den private Mand er et saadant Forehavende
misligere at iværksætte, men derfor er det jo heldigt, at de storste
Hedestrækninger tilhore Staten.
Hvor der er bleven plantet, har Enhver fulgt sin individuelle
Anskuelse; Fremgangsmaaden har derfor været forskjcllig, og ingen
bestemle Regler kunne fremstilles. Man har som oftest gravet fur-
kantede Huller og da taget Planterne, naar det var Bog, Eeg eller
?lsk af Opvæxten i Skovene, naar det var Naaletræer har man
*) I det mindste efter de Beregninger, som Forstmandene offcntlkgen
fremsætte.