Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
 184 Endnu maa der gjores opmærksom paa nogle Steder, hvor Skovplantninger vare heldige Anvendelser af Jorden, nemlig paa de ettdiiu værende Heder. Vi have tidligere nævnet Heder, for Exempel paa det Odsherredske Gods og paa Samso; ingen af disse indbringe Noget, de ligge nær ved Stranden, altsaa vilde der være en let Transport til Udskibningsstederne. Bel er Jordsmonnet af daarlkg Bonitet, men det kan vel ikke tænkes slettere end horden i Brom me Granskov, og hvor herlig er den. ikke nu? Samso har forresten kun ubetydeligt Skov i Forhold til sit Forbrug, derfor vilde et saadant Anlæg ogsaa med Tiden afhjælpe for en Deel Mangelen paa Brcendeved, som er meget folelig. Sinclair beretter, at i Flandern vare ufrugtbare Strækninger blevne beplantede med norsk Fyr, og at i 35 Aar dannedes et ploieligt Jordsmon paa fem til sex Tommers Dybde. Naar Træerne da fældes, og nye plantes (thi unge Træer give mest Lov), ville de vegetabilske Levniuger af disse, som afdrives i en ung'Alder, danne et Lag, en Fod dybt, og kan Jorden da dyrkes i bestandig Frugt- vexel. Sinclair siger fremdeles, det er vistnok en kjedsom Fremgangs- maade, men man har imidlertid Fordeel af Træerne, tilligemed Udsigterne til Fremtids Dyrkning. Deraf see vi, at der vilde være en dobbelt Fordeel ved Plantning af Naaletræ paa de nævnte Heder; thi for det forste vil der ikke kunne mangle paa god Afsætning, og altsaa maa vel Omkostninger blive betalte*), og dernæst vil Jord- bunden blive sat i en saadan Tilstand, at den kan anvendes til Scedproductkon. For den private Mand er et saadant Forehavende misligere at iværksætte, men derfor er det jo heldigt, at de storste Hedestrækninger tilhore Staten. Hvor der er bleven plantet, har Enhver fulgt sin individuelle Anskuelse; Fremgangsmaaden har derfor været forskjcllig, og ingen bestemle Regler kunne fremstilles. Man har som oftest gravet fur- kantede Huller og da taget Planterne, naar det var Bog, Eeg eller ?lsk af Opvæxten i Skovene, naar det var Naaletræer har man *) I det mindste efter de Beregninger, som Forstmandene offcntlkgen fremsætte.