Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

185 opelsket dem i en Planteskole. Afstanden, hvori der er plantet, er meget forskjellig; jeg har sect en Alen paa begge Lecd i en Qvadrat- plantning, men jeg har ogsaa sect langt storre Afstand. Hvor der er Læ, kan det vel være Sporgsmaal om en Alen ikke er for tæt; den forste Udhugning maa da ffee, forend Plarrterne have naact saadan Storeelse, at de kunne afgive Noget til Nytte, — derfor er den kostbar og skeer den ikke i rette Tid, da staaer hele Plantningen i Stampe ved den Kamp, som Plantertte indbyrdes fore om Nærings- stoffet. Det er en latterlig Gruild, — som man vel horer Folk undertiden sige, at Naturell har nok indrettet det paa det Bedste og hjælper sig selv, — til ikke at udhugge hverken den saaede eller plantede Opvcext; — af samme Grund er del jo urigtigt af os at ploie og harve; thi skulle vi være conseqvente, maae vi jo ligesaalidt hjælpe Naturen ved det Ene som ved det Andet. Smaa Plantninger af vilde Træer ved de mindre Gaarde findes næsten aldeles ikke; til de fleste Godser hore Skove, og da Bondergaardene for største Delen ere Fæstegods, have deres Beboere ofte faaet nogen Hjælp fra deres Herskab med Brænde, som de behove. Da de ere Fæstere, er det naturligt, at de ikke have havt Lyst til Skovanlæg af saadanne Træer, som forlange lang Bæxt- periode for at blive udviklede; det kan i det Hele ogsaa antages, nt de mangle Kundskaber til et saadant Anlæg, ellers vilde de vel i de skovlose Egne lægge Vind paa Plantning, forti snart kunde betale sig, for Exempel Hassel, Piil, Poppel og Ask. Vi have i det foregaaeude Afsnit fremsat nogle Ideer til An- læget af en Hauge ved en mindre Eiend-m, hvorved vi have sagt, at til Læ burde plantes Poppler og indeufor Ask og Gran; paa denne Maade kunde et lille Skovanlæg bringes i Stand, uden at der forbrugtes megen Jord dertil, og der kunde produceres saameget af Brændsel, Gavntræ og Tommer, som behøvedes ved en saadan Eieitdom, naar det behandledes ordentligt. Bonden behøvede da ikke at gjore lange Skovreiscr for at hente Brænde og Gavntræ, eller at tage til Markeder og andre Steder for at kjobe nogle Toekkekjeppe, eller lade Pengene for sin Sæd blive hos Kjobmanden for Lægter, Vognstænger, llæssetræer m. m. Og det er ikke alene dette, der vilde