Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

187 godt forsynede dermed, men kun ganske faa Steder have de langt til Steder, hvor de kunne faae den tilkjobs, og naar en Række af Aar er forløbet, vil Torvemassen sikkerligen være forøget, thi den opskaarne vil da reproducere sig, og den oieblikkelige Trang, som kan findes paa enkelte Steder, er i Almindelighed opstaaet ved uor- dentlig og planlos Skæren, nu derimod behandler man den bedre, bcgyilder ved en Side og fortsætter i en lige Lime, — naar den naacr til den anden Side, tages en ny for; - paa den Maade maa Massen reproduceres, forcnd man har naaet Enden, saafrcmt den er stor nok til Forbruget, og det ere de fleste. Deu Maade, hvorpaa Torven behandles, er forskjellig; er den fast i sig selv, da bruge Mange enduu kun at skære den med Spaden og hensætte deu saaledes til Torring, — det er den Slags Torv, som benævnes Skeeretorv; de ere langsommere at faae tørre og ere losere end de saakaldte Mtetorv. Behandlingen ved disse er folgende: Tørvejorden opgraves og kastes i en rund Bunke paa en Alens Holde, denne bliver traadt af Heste og imidlertid bliver der ost Wand paa den; naar den da er saaledes gjennemtraadt, at der ingen Klump findes i den, men den er bleven en jeevn Deig, skuffes den ud paa et tort Sted og lægges i Bænke, hvorved den kommer til at ligge omtrent tre Tommer tyk. Naar den her begynder at tørres, ridses den med en Høtyv eller et Riveskaft forst paa langs og siden paa tværs, fa a at Torvene derved udskæres; fe tære bor man gjore dette Arbeide om med en skarp Torvespade. Ere Torvene ttogenlunde faste, da vendes de, derefter sættes de paa Kant (roiles), og senere sættes de i hule Stakke (skrues). Ved denne Fremgangs- maade tilberedes de ret godt, dog kan det ikke nægtes, at den staaer tilbage for den westphalske, da den æltede Masse ved denne lægges langt tykkere i Bænkene, og kan der, naar den begynder at flaae Nævner, trædes af Folk, som have et Brædt befæstet under hver Fod; derved fasttrædes Nævnerne igjen, og det bevirker vist i det Hele mere Fasthed ved Torvene. — Paa holsteensk Maade (at den Mand, som er i Graven, træder Massen) at behandle dem, skeer kun af enkelte Huusmcend, som ikke have Hesten Den Samso har for en Deel kun lidet Torveskær, tildeels som c« Folge af uordentlig Behandling deraf; Seiero har kun lidet,