Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

193 mangen Karl der sin Lon. Vi have antaget, at Mangel paa Dristighed er en væsentlig Hindring for Huusfliden, — vi kunne ogsaa sige, at Dorskheden næres saa godt om Aftenerne; de lære ved Mangelen paa Huusflid at sætte Priis paa Lediggang; de vcennes til Sviir og Kortspil, saa at det, der kan betragtes som Folge af Dorskhed, nu er saa indgroet, at derved denne igjen foroges. Derfor var det fa are ønskeligt, at Huusfliden blev almindeligere, den vilde medfore en arbeidsommere Aand over Bondestanden og den tjenende Klasse. Deit Ulyst til Arbeide, som nu findes bos den sjællandske Bonde, kan man vel antage begynder at fordrives, og at matt nu finder flere arbeidsomme Bonder end tidligere; hos dem vil Huusfliden finde Sæde, — maaskee den derfra kan udbrede sig videre. 24. Findes der udmaerkede Agerdyrkere i Egnen? baade af ftørre Godsejere og mindre Gaardeiere, i og uden- for Bondestanden? Hvad have de udrettet? -vM der er en Fremadstræben i Landvæsemt, som maaskee vil bringe et glædeligt Resultat, er tidligere bemærket; men at enkelte Mænd skulde her i Amtet have udrettet Noget, der var saa betydeligt, at at man har kuunet see en udbredt Virkning deraf, saa at.denne ikke alene yttrede sig paa deres Avlsbrug, men paa Avlsbrugets Tilstand i det Hele, er mig ubekjendt. Nødvendigheden tvang Land- mændene til en Forandring i deres Avlsforhold; de saae at Jorderne vare hverken rene eller skjore; de lærte at brakke af Holstenerne; de lærte bedre at indrette Mekerier, og senere indførtes mange For- bedringer (uden at de i det Hele forte til et fuldkomment Avlsbrug) baade med Hensyn til Driftsplan og Avlsredskaber, Kreaturer og andet mere; — men alle disse kom efterhaands, uden at vi kunne nævne en Mand som Poung, Sinclair, Thaer, Schwartz eller Block, der med Eet omdannede det Hele. — Der ere mange Mænd i Hclbeks Amt, der have sat forsomte Gaarde i god Sland, der 13