Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
194 have hostet godt, hvor der tidligere næsten kan siges ingen Pro- duction at have været; men de have dog ikke i det Hele præsteret noget Overordentligt; de have med Utrcettelighed, Flid og Dristighed benyttet de Erfaringer, som fulgtes af de bedre Landmænd; de have maaskce selv gjort nogle enkelte nye Erfaringer, som de have benyttet, oz som har ledet dem til nye Fremgangsmaader i Enkeltheder. Da der nu existerer en landoeconomisk Videnskab, kan man vel ogsaa gjore den Fordring af en Mand, som skulde beuævttes udmærket Agerdyrker, at han havde Kundskaber i denne; men her i Amtet er der vistnok Landmænd, som læse landoeconomiske Skrifter, men interesserede de sig alvorligt for Lattdoeconomken som Videnffab, indsaae de, hvor vigtigt det er, at den som saadan vittder Fremgang, da maatte dr vistnok ogsaa have bidraget deres Skjoeev dertil. Man horer aldug, at der i Skrifter berettes Forjog eller Erfaringer og hvor vigtige ere ikke ofte disse baade for Praxis og Theori; og hvor glædeligt maa det ikke være den Mand, som har trængt ind i det landoeconomiske Studium, at kunne ved sine Erfaringer give Op- lysninger til Videnskabens Fremme. Og hvorledes skal man forstaac, ot der ikke sees Critikker over de maadelige Afhandlkuger, hvilke vi oste læse, hvori der ofte gjores aldeles ugrundede cg intetsigende Angreb paa Landoeconomien, eller ogsaa gives Anviisninger, som baade theoretisk og practisk ere urigtige; dersom man fette varm Interesse for denne, da vilde man harmes over saadanne Skrifter, og vise Folk, at de ikke uden Kundskaber kunne forfatte landoeconomiske Afhandlinger. Pluraliteten af Landeieudomme blive vel drevne, Arbeidet bliver foretaget med Orden og Skjonsomhed, og efter Avlsforholdene drives Meget ud af dem. Der er ingen enkelt Mand, som i den Henseende fortrinligen kan fremhæves, hverken mellem Bondestanden eller mellem de andre Landmænd; derfor er her ingen Grund til at indgaae paa at nævne bestemte Personer.