Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
194
have hostet godt, hvor der tidligere næsten kan siges ingen Pro-
duction at have været; men de have dog ikke i det Hele præsteret
noget Overordentligt; de have med Utrcettelighed, Flid og Dristighed
benyttet de Erfaringer, som fulgtes af de bedre Landmænd; de have
maaskce selv gjort nogle enkelte nye Erfaringer, som de have benyttet,
oz som har ledet dem til nye Fremgangsmaader i Enkeltheder.
Da der nu existerer en landoeconomisk Videnskab, kan man
vel ogsaa gjore den Fordring af en Mand, som skulde beuævttes
udmærket Agerdyrker, at han havde Kundskaber i denne; men her i
Amtet er der vistnok Landmænd, som læse landoeconomiske Skrifter,
men interesserede de sig alvorligt for Lattdoeconomken som Videnffab,
indsaae de, hvor vigtigt det er, at den som saadan vittder Fremgang,
da maatte dr vistnok ogsaa have bidraget deres Skjoeev dertil. Man
horer aldug, at der i Skrifter berettes Forjog eller Erfaringer og
hvor vigtige ere ikke ofte disse baade for Praxis og Theori; og hvor
glædeligt maa det ikke være den Mand, som har trængt ind i det
landoeconomiske Studium, at kunne ved sine Erfaringer give Op-
lysninger til Videnskabens Fremme. Og hvorledes skal man forstaac,
ot der ikke sees Critikker over de maadelige Afhandlkuger, hvilke vi
oste læse, hvori der ofte gjores aldeles ugrundede cg intetsigende
Angreb paa Landoeconomien, eller ogsaa gives Anviisninger, som
baade theoretisk og practisk ere urigtige; dersom man fette varm Interesse
for denne, da vilde man harmes over saadanne Skrifter, og
vise Folk, at de ikke uden Kundskaber kunne forfatte landoeconomiske
Afhandlinger.
Pluraliteten af Landeieudomme blive vel drevne, Arbeidet bliver
foretaget med Orden og Skjonsomhed, og efter Avlsforholdene drives
Meget ud af dem. Der er ingen enkelt Mand, som i den Henseende
fortrinligen kan fremhæves, hverken mellem Bondestanden eller mellem
de andre Landmænd; derfor er her ingen Grund til at indgaae paa
at nævne bestemte Personer.