Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 10 forhindre Gaardenes Udflytning, nemlig at Jorderne ere Fæstegods, men Bygningerne og den Grund, hvorpaa de staae, samt Hauge- pladserne og enkelte indhcgnede Tofter ved Gaardene ere Eiendom. — Dog synes denne Omstændighed ikke at have kunnet lægge uover- stigelige Hindringer for Udflytning; i det Mindste, naar Jorden blev fæsteledig, kunde Godsekeren negte Gaardeieren Fæste uden paa den Betingelse, at han vilde sælge ham Gaarden og udflytte den; saaledes vilde det vel endnu lade sig arrangere, om det ogsaa skulde være med nogle oieblikkelkge Opoffrelser for Godseieren, hvilke senere vel vilde betale sig. Paa Seiero klages almindeligt over Udskiftningen, og med Grund kan den ogsaa ansees for yderlig flet; thi de fleste Bonder have Jord paa tre forskjellige Steder, nemlig Jndmark, Fælled (Udmark) og en Mose, hvilke ligge fra \ til £ Miil fra hinanden. I de øvrige Dele af Amtet er det kun sjeldent, at Bønderne have deres Lodder paa forskjellkge Steder; dog er det hyppigt Til- fældet med Torvemoser og undertiden ogsaa med Engene, at de ere særskilt udskiftede, hvilket ogsaa har været nødvendigt, da ellers Mange intet Tørveskær vilde have erholdt, og ligeledes ingen Eng. Dette kan derfor ikke ansees for nogen Feil ved Udskiftningen, tvert- imod vilde det have været et stort Savn for mange Beboere i Amtet, hvis det ikke var fleet.-----------Paa enkelte Steder er dog ogsaa givet et lidet Overdrev, som ligger borte fra Hovedlodden, (for Exempel i Odsherred); herved er vistnok gjort et stort Misgreb, da det er det Samme som at fordomme disse Overdrevslodder til at henligge som Heder. — De ere for langt fraliggende til uden betydelige Vanskeligheder at kunne tages under Drift med Jnd- lodderne, heller ikke kunne de taale samme Sædskifte som disse; og dog ville Brugerne kun nodkgt skille sig ved dem, da de altid have nogen Nytte af dem til Græsning, og de desuden dog have nogen Sæd paa dem uden at gjode dem, og saaledes ere de til Hjælp for det øvrige Avlsbrug. Ved Udskiftningen tillagdes Gaardene paa Udmarkerne langt storre Areal end dem paa Jndmarkerne *), for at de kunde gives ) Saaledes er i et Sogn en Gaard paa Udmarken næsten sire Gange saa stor, som samme Sogns Gaarde paa Jndmarken med lige Hart-