Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
11 samme Hartkorn; dette var vistnok et stort Misgreb, hvilket ogsaa har viist sig, thi Brugerne af disse store Bondergaarde kom flet ud af det, med mindre de havde betydelig Eng, og Mange af dem bleve totaliter ruinerede. Og hvorledes kunde det ogsaa være ander- ledes? Der blev udskiftet; et stort Gode vilde derved være skjenket Landmanden, dersom han havde kjendt en bedre Eultur, men det var paa en Tid, da Agerdyrkningen var faa ussel, at den ikke stod langt over sin forste Barndomstilstand, stor Virkning kunde man da ikke vente at see strap. Og nu forlangte man af den Bonde, som tidligere kun havde drevet nogle faa Agre nærmest ved Byerne, som ikke havde Idee om, hvad Agerbrug er, at han flulde opdrive en stor Udlod, at han, som var dysset i Sovn ved sit Slendrians- agerbrug, skulde vaagne op paa sin store udyrkede Gaard, og gjore Overdrevene til Agerjord, at han, som ikke havde forstaaet at benytte nogle faa gamle Muldjorder, skulde nu have Bestyrelsen af en storre Guards Opdyrkning. ^sær paa mange Godser, hvor Afgiften blev stipuleret efter Hartkornet *), var det naturligt, at Fæsterne paa saadanne Gaarde maatte blive forknytte, da de ffulde svare Skatter, Tiender og Land- gilde, samt præstere Hoveri, hvor det svaredes in natura, lige med deres Bymænd, som vel havde et mindre Areal til deres Gaarde, men som havde Jorder, der havde været drevne fra gamle Tider, og som vare saa godt gjodede, at de dog altid kunde give nogen Sæd, om de ogsaa bleve kun flet behandlede. korn, uagtet den Gaards naturlige Bonitet ikke staaer meget tilbage for disses; men den er endnu ikke i ordentlig Drift. -) Paa de større Godser (især de store kongelige) kan Godsforvalteren 'kke nøie kjende hver enkelt Gaards Bærd, og derfor maa Afgiften sættes efter en vis Norm; men Hartkornet, især det gamle, er vistnok en høist ufuldkommen. Den burde bestandigt, naar en Gaard blev fæsteledig, fastsættes for den; der er dog ingen Grund til, at een Mand ffal modtage en velvedligeholdt Gaard og en veldyrket Lod paa samme Conditioner, som en anden maa modtage faldefærdige Bygninger og cn foriomt Avling, som maaskee ikke engang i veldreven Tilstand var det værd, som den anden; dette er cn væsentlig Mangel ved Gods- administrationen t det Store, men den fabrikmæssige Fremgangsmaade kunde vel afhjælpes.