Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
samme Hartkorn; dette var vistnok et stort Misgreb, hvilket ogsaa
har viist sig, thi Brugerne af disse store Bondergaarde kom flet
ud af det, med mindre de havde betydelig Eng, og Mange af dem
bleve totaliter ruinerede. Og hvorledes kunde det ogsaa være ander-
ledes? Der blev udskiftet; et stort Gode vilde derved være skjenket
Landmanden, dersom han havde kjendt en bedre Eultur, men det
var paa en Tid, da Agerdyrkningen var faa ussel, at den ikke stod
langt over sin forste Barndomstilstand, stor Virkning kunde man
da ikke vente at see strap. Og nu forlangte man af den Bonde,
som tidligere kun havde drevet nogle faa Agre nærmest ved Byerne,
som ikke havde Idee om, hvad Agerbrug er, at han flulde opdrive
en stor Udlod, at han, som var dysset i Sovn ved sit Slendrians-
agerbrug, skulde vaagne op paa sin store udyrkede Gaard, og
gjore Overdrevene til Agerjord, at han, som ikke havde forstaaet at
benytte nogle faa gamle Muldjorder, skulde nu have Bestyrelsen af
en storre Guards Opdyrkning.
^sær paa mange Godser, hvor Afgiften blev stipuleret efter
Hartkornet *), var det naturligt, at Fæsterne paa saadanne Gaarde
maatte blive forknytte, da de ffulde svare Skatter, Tiender og Land-
gilde, samt præstere Hoveri, hvor det svaredes in natura, lige med
deres Bymænd, som vel havde et mindre Areal til deres Gaarde,
men som havde Jorder, der havde været drevne fra gamle Tider,
og som vare saa godt gjodede, at de dog altid kunde give nogen
Sæd, om de ogsaa bleve kun flet behandlede.
korn, uagtet den Gaards naturlige Bonitet ikke staaer meget tilbage
for disses; men den er endnu ikke i ordentlig Drift.
-) Paa de større Godser (især de store kongelige) kan Godsforvalteren
'kke nøie kjende hver enkelt Gaards Bærd, og derfor maa Afgiften
sættes efter en vis Norm; men Hartkornet, især det gamle, er vistnok
en høist ufuldkommen. Den burde bestandigt, naar en Gaard blev
fæsteledig, fastsættes for den; der er dog ingen Grund til, at een
Mand ffal modtage en velvedligeholdt Gaard og en veldyrket Lod paa
samme Conditioner, som en anden maa modtage faldefærdige Bygninger
og cn foriomt Avling, som maaskee ikke engang i veldreven Tilstand
var det værd, som den anden; dette er cn væsentlig Mangel ved Gods-
administrationen t det Store, men den fabrikmæssige Fremgangsmaade
kunde vel afhjælpes.