Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

fremdeles kunne vi paastaae, at Agerbruget ilke lider af særdeles be- sværlige Tryk, undtagen paa de enkelte Godser, hvor Hoveriet endnu bestaaer, der er baade Hovedgaardens og Bondecnes Avlsbrug be- sværede af dette. Den, der driver Hovedgaarderi, kan ikke forandre sin Driftsplan, han er nødsaget til at lade ploie paa de Tider, Hoveriforettingen foreskriver, han er nodsaget til at dyrke de Sæd- arter, som Venderne ere forpligtede at hoste; — og Bonden maa holde en uforholdsmæssig stor Hestebescetnittg og flere Folk, end han ellers behovede, han maa oste forlade sit eget Arbeide, eller, vil han undgaae det, maa han gjore det paa Tider, hvor han neppe vil kunne blive tilsagt til Hoveri, men han maa da mangen Gang gjore dette ente« for tidligt eller for silde. Forunderligt er det, at ikke begge Parter overalt indser, hvor gavnligt det var dem, at Hoveriet aflagdes, især da det dog er op- hævet af Flere, og de overalt have fundet dem tilfredse med denne Forandring. Men endnu mere paafaldende er det, at Banderne ved nogle Gaarde have forlangt det aflagt, og Hovedgaardseierne have negtet, uagtet der er blevet budet en Erstatning, der var ftorre end den, som Forpagteren skulde have for selv at drive Avlingerne; der er ikke engang blevet underhandlet om Erstatningen, eller i mindste Maade fra Eiernes Side gjort Forsog paa en Forening om denne Sag. — Oz man ffulde dog have troet, at en Godseier lettere ffulde fatte Fordelene ved en saadan Forandring end en Bonde! Med Hensyn til Amtets Localitet og ydre Forhold kan vistnok neppe Noget angives at ville moerkelizen ophjælpe Agerbrugene; men derimod er der en Sag, som oftere er bleven omtalt i dette Skrift, og som her vidtloftigen skal blive behandlet, nemlig den at vække Interesse for den landoeconomiske Bidettskab, derved vilde vistttok meget vindes; thi forst naar denne og Lyst og Iver for det practiske Landvæsen og Landliv gaae Haand i Haand, vlt Agerbruget gjore alvorlige Fremskridt. Denne Mangel paa Interesse for Landoeconomien har vistttok, som tidligere bemærket, sin Grund i den Maade, hvorpaa den til; kommende Landmand opdrages til sin Bestemmelse. Er hans Fader Landmand, lader bønne ham gaae sig tilhaande, saasnart han er