Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

212 istand dertil, — han lader ham arbeide med, naar hans Kræfter tillade det, og derved faaer han rigtignok tidligt Dvelse i Haand- grebene og Begreb om det practiske Landvæsen; men den Tid gaaer tabt, hvori ban mest er stikket til aandig Udvikling, han lærer af sin Fader eller hos den, han opholder sig, hvad han veed og har erfaret i Landvæsenet, men han faaer ikke en saadan Dannelse, at han kan satte sig ind i et landoeconomiff System, endnu mindre faaer han Idee om, at der existerer en landoecvttomisk Videilffab. En saadan ung Mand vil som oftest drive sin Avling med streng Orden, han vil faae udrettet meget med sine Folk og vel ogsaa ind- bringe faa meget af sin Avling fom muligt under den Form, den drives; — men han er ikke modtagelig for det Nye og vil kun ind- føre det deraf, som han i sin nærmeste Omegn seer, og som ind- lysende er fordeelagtigt. Andre Landes Landvæsen er ham derimod ubekjendt, og om de gjore nok saa mange Fremskridt, ville de ikke gavne hans Avlsbrug; thi han erfarer dem ikke, da han ikke læser om Avlsbruget og ikke har Leilighed til at gjore Reiser, hvorved han kunde gsore sig bekjendt med dem. Han bliver rigtignok ved denne Opiæreise til Landmand saaledes, at Pluraliteten antager ham for en dygtig Landmand; men hvor langt ftaaer han dog ikke under det, som han vilde være bleven, dersom han havde lært at trænge ind i Videnskaben, — og det er netop ham, der er opfodt og opdraget paa Landet, dec elfter Landlkvet og de landlige Sysler, — der har Kræfter, som Kiobstædsbeboerne vanskeligen faae, der har Dvelse i de mekaniske B.skjceftigelser, — ham er det netop, som et videnstabeligt Overblik over Landoeconomien vilde gjore til en ud- mærket Landoeconom; thi derved vilde han faae en dobbelt Interesse for sine Forretninger, blive befriet fra Fordomme og forudfattede Meninger, og ban havde tillige ved bestandigt at have levet paa Landet og mellem Landmænd, baade hort Andres Erfaringer og selv gjort nogle. En anden Klasse af Landmænd findes der ogsaa, nemlig Kjob- stædsfolk, der i deres Ungdom ikke have havt Stadighed til Studeringer eller til at gjenneivgaae en anden Bei som forekom dem for besværlig; deres Forældre eller Formyndere have derfor antaget det bedst, at de kom til Landvæsenet, hvortil de ogsaa bavde Lyst, fordi de antoge,