Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

213 at paa Landet bestode Beskæftigelserne kun i at ride og kjore og gaae og drive over nogle Arbeidsfolk. — Saadanne unge Menneffer maac, for at kunne bringe det til Noget i Landvæsenet, gjennemgaae en snur Læretid; thi de maae lære Haandgrebene, som den, der er fodt paa Landet, næsten som Barn har lært, og det ofte, efterat ban aldrig har beskjæftiget sig med practiske Acbeider. Mange lære dem derfor aldrig og maae rigtignok senere angre det; men deres For- fængelighed saares formeget ved at arbeide mellem simple Arbeids- folk og ofte være udsat for deres Spot. Hellerikke er det altid Til- fældet, at de opmuutres dertil af den Mand, som lærer dem Land- versenet; — maaskee han endog er glad ved, at de ikke forsinke Ar- beidet, eller maaskee han ikke engang generer sig for selv at bruge deres Uvanthev til Skive for sin Vitt'ghed. Men om ogsaa et ungt Meuneffe, der ikke er vant til Land- væsenet, indseer Nødvendigheden af ar ove sig i de practiske Forret- ninger, om ha« ogsaa har Vedholdetthed nok til at arbeide mellem Tjenestekarle, — faa har han derfor dog ikke overvundet alle Van- steiighedertte, han forstaaer ikke Omgangsmaaden med Arbejdsmanden, han mangler Erfaringer, og fan vanskelkgen erholde dem, da de celdre Landmænd i Almindelighed kun nodigt indlade sig med Bcgyu- derue. — Og stor Vanskelighed har i det Hele et ungt Menneske ved at faae en passeude Plads; kun faa Landmænd ville saaledcs tage sig af det unge Meuneffe, at han har nogen virkelig Nytte af at være hos dem, og man maa ogsaa tilstaae, at det er sjeldent, at en Landmand kan paatage sig saaledes at undervise sin Elev, som var ønskeligt, — thi om han ogsaa besad baade practisk Dygtighed og en videnskabelig Dannelse, faa vil hans Tid dog kun sjeldent flaae til, at han katt give Timcundecviisning; det Eneste rræsten, som han kan gjore, er at anbefale ham, hvilke Voger han skal læse, forklare ham, hvad han ikke forstaaer, og tale med ham derom. Fremdeles er det klin sjcldent, at en Landmand vil gjore et ungt Menneske bekjendt med sin peeuniaire Forfatning, derfor kan han ikke lære ham, hvormeget hans Avlsbrug indbringer, hellerikke er hans Stilling saaledcs, at han kan holde saa detaillerede Regnskaber, som var ønskeligt for at hans Elev kunde lære at gjore nogenlunde rig- tige Beregnittger over et Avlsbrug. _ .. - .t--. -____