Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

214 Vel var det muligt for den vordende Landmand at lære Land- væsenet i fremmede Lande, og vi see ogsaa flere unge Mennesket, naar de have været i nogle Aar bos en landmand, at , men destoværce scedvanligviis til Holsteen, hvor de ikke kunne lære ret meget Nyt, som kan være dem til Nytte i Sjælland; thi vi kunne vel, udeil at man med Grund kan beskylde os for Forfængelighed af vort Landvæsens Tilstand, paastaae, at Agerbruget i det Hele staaer paa et hoiere Trin hos os end hos Holstenerne*). — Og endog om den unge Mand vil tage til de Lande, hvis Lattdvæsen ftaaer over vort, vil ban dog ikke have just stor Fordeel deraf; thi han tiender ikke vore Forhold i landoeconomisk Henseende, han katt derfor ikke afzjore, om vi kurine indføre de Systemer og Methoder, som dce eee gængse, — han kan ikke der lære, hvorledes vore Arbeidsfolk skulle behandles, han kan ikke der faae Kundskab om de Erfaringer for og imod de nu brugelige Fremgangsmaader, som her ere gjorte. — Fremdeles maa endnu tilfoies, at ikke enhver Fader ouster i den Alder at lade sin Son opholde sig i et fremmed Land og mellem Fremmede, ligesom det ogsaa vilde være forbundet med store B.kost- ttingcr. Og er det ikke ogsaa tungt, at i et Land, hvis Hovederhverv er Agerdyrkning, der have vi latinske Skoler, hvortil der gives offentlig Understøttelse, der have vi to Universiteter, et Academi, en polytechniff Skole; men vi have intet Institut, hvor det unge Menuesse katt dannes til en dygtig Landocconom, paa samme Tid, som han, ved at vælge tn anden Virkekreds for sitt Fremtid, har Lethed ved at skaffe sig de dertil nødvendige Kundskaber. Og er det ikke en Skam for et Land, bvis Hovederhverv er Agerbrug, at det ikke har et Institut, hvorfra berømte Landoeeonomer kunne udgaae, medms der har Universiteter, som have dannet Videnskabsmænd, der ere berømte b^idc i og udenfor dets Grændser! Og fluide det ikke ogsaa være *) I Holstecn er især Agriculture« under vor, der bruges hverken Bælgsæd eller Rodfrugter; men langstraaet Sæd i fem Aar ester hverandre er almindeligt at see. Der opdager man ikke den Jver for forbedrede Agerdyrkningsredskaber, derimod staaer deres Mcierivæsen hoit, og hvad dertil umiddelbart hcnhorcr, for Exempel Vkntersodringcn, Hobjerg- ningcn ni. M.