Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

217 ft Landvæsensinstitut, ville lettere kunne befljceftiges, de kunne maa- skee ogsaa have Gavn af kun at folge Gangen i hele Agerbruget, for at kunne faae et Overblik over det Hele, og deres Tid kan an- vendes til den videnskabelige Dannelse. Men for at Eleverne ikke skulle medbringe forudfattede Me- ninger, for at de, der ikke tidligere have været ved Landvæsenet, ikke skulle have de samme Vanskeligheder, som nu ved at faae en pas- scude Plads hos en Mand, der kan lære dem det Practiske, bor der i Forbindelse med et Landvæsensinstitut drives Gaarde, som staae under Forstanderens Opsyn, som dyrkes efter de samme Systemer, som det, og der bor unge Mennesker modtages for at lære det Practiske. Der burde da være saa mange af disse, at der ikke be- høvedes uden nogle enkelte Elever paa hver; disse Agerbrug kunde da blive et Slags Monstergaarde, som ved en hensigtsmæssig Be- styrelse maatte give godt Udbytte, — og Eleverne kom da til In- stitutet uden Fordomme, og Bestyreren af en fanban Gaard vilde ogsaa have bedre Leilighed til at vise dem tilrette end de fleste Land- mænd nu kunne. De Videnskaber, hvori der maatte holdes Forelæsninger, maatte være Naturvidenskaber, isærdeleshed Chemie, fremdeles Mathematik og Landmaaling samt Veterinair-Videnskaber, ligeledes burde der og- ,saa foredrages Landbolovgivningen. Chemie er vistnok den Viden- skab, som burde lægges særdeles Vægt paa; thi ved den vilde mange Phcenomener lade sig forklare, og hele det Thaerske System, der jo er det fuldkomneste vi have, kan vanskeligen forstaaes uden chemiske Kundskaber; men det er ikke saa fuldstændigt, at det ikke skulde træuge til Udvidelse. Uden chemiske Kundskaber kunne vi vel ud- finde, hvormegen Gjodning der produceres af et bestemt Qvantum Foder; men vi kunne ikke udfinde, hvilke Bestanddele Gjodningen af de forfljellige Dyr og efter de forskjellige Fodermidler indeholder, l'igesaa lidt som vi kunne komme til nogen Vished om, hvilke Stoffer Sæden behover til sin Næring o. s. v. Det er netop Hjælpevidenskaberne ved Landoeconomien, fom de fleste Landmænd savne, der med Iver lægge sig efter deres Viden-