Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Universiteter og mange latinske Skoler, faa maa det dog vistnok ogsaa kunne have een laildoeconomisk Læreanstalts. At faae Docettter i Hjælpevidenskaberne, vilde neppe være saa vanskeligt, som at erholde en Docent i Landoeconomien; thi vel ere der flere Landmænd, som ere trængte ind i ben ne, men kun faa have Lyst til at forlade deres Virkekreds, og fim faa ere inde i Hjælpe- videnskaber. Dog har andre Lande Landvæsensinstituter med dygtige Forstandere, hvorfor skulde vort Fædreland ikke ogsaa kunne op- naae dette? Hidtil have vi kun betragtet en landoeconomisk Læreanstalt med Hensyn til den Vigtighed, den maa have for det unge Menneske, der ønsker en landoeconomisk Dannelse; men ogsaa paa de Land- mænd, som allerede have nedsat sig og paa egen Haand drive en Avling, kuttde den virke. Den Avliitg nemlig, som skulde forbindes med den, m aat te naturligviis dyrkes saa fuldkomment som muligt, den maatte ikke benytte usædvanlige Hjælpekilder, for Exempel Ind- kjob af Gjodning, men der maatte gjores Alt, hvad Kraft, Indsigt og Energie kunne udrette. Der maatte fores meget detailleerte Regnskaber, aarlige Beretninger over Albeidet, som var udfort, om Grundene derfor, om Planen over det Hele, om Udgifter og Ind- tægter, burde trykkes og omsendes. Dersom, hvilket vi haabe, Foretagendet lykkedes, hvor flor Indflydelse kunde da ikke saadanne Beretninger have paa Landvæsenets Tilstand? Hvor megen Leilighed gaves ikke ved dem til at vække Interesse for Landoeconomien? De vilde indeholde et praclisk^ Veviis for Videnskabens Vigtighed for Agerdyrkningen. Fra et saadant Institut kunde ogsaa et landoeconomisk Uge- skrift udgaae; det savne vi nu, og det kunde have Interesse hos Flere, cm et saadant existercde. Men det er ikke at formode, at en enkelt privat Mand vil kunne paatage siz dets Udgivelse, thi for ) Maaskee ogsaa ct Forstinstitut kunde sættes i Forbindelse dermed; for den tilkommende Godseicr vilde det være af Vigtighed.