Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

13 Det stsrste Antal Steder er dem, der ikke have 1 Td. Htk., af hvilke de fleste have ganske lidet Jordtillæg, hvilket kan sees deraf, at disse 4303 Steder have tilsammen kun 1253 Tdr. 2 Skpr. Htk., hvilket udgjor ikke fuldt 2 Skpr. 1 Fdkc. 1 Alb. Htk. til hvert Sted. Det er altsaa Arbeidsklassen, af hvilken disse beboes, og dog er Amtet ikke overfyldt med Arbekdere; kun sjeldent behove de at soge langt om Fortjeneste, oftere maa Landmanden soge efter dem, og Husene soges saa stærkt, at der gjerne mælde sig mange Liebhabere til dem, naar de ere ledige, og man horer ofte Klager over, at det er saa vanskeligt at faae Huus *). Af jordlose Huse er der anført 1344, hvilket maaskee snarere er et for ftort Antal (dog er det vistnok angivet for ftort, da der- imellem sikkert er angivet Huse, som ikke staae for særskilt Hartkorn, men hvoraf Eieren betaler Skatter og Tiender, og som ligefuldt have Jord), da disse bor betragtes som et nødvendigt Onde i Staten, men bor indskrænkes, hvor det lader sig gjore. Nødvendigheden af dem bor destoværre indrommes efter Forholdene paa Landet; thi hvor skulde ellers den Karl hen, som ubesindigt har indladt sig i et ?Egte- flab, og som ikke har Evne til at fæste et Huus med Jord? Des- uden er da heller ikke den jordlose Huusmands Stilling altid saa ussel, som der i Almindelighed siges; hans Huusleie er kun liden, foruden Huusly har han Hauge, og paa flere Steder ogsaa Torve- skær, og ere han og hans Kone arbeidsomme og stræbsomme, kunne de i Reglen ret godt have Opholdet og ernære deres Familie; men kommer Sygdom eller andet Ulykkestilfælde, da er det umuligt for dem at komme igjennem uden at soge Hjælp af Sognets Fattig- kasse. — Af Huusmandsklassen er ellers den jordlose Huusmand den bedste Arbeidsmand for Landmanden; thi han maa sorge for at have stadigt Arbeide, da han ikke uden Tab kan være ledig een eneste Dag; derimod Huusmanden med Jord taber ikke saa meget ved at forsomme sit Arbeide for Andre, da han altid kan have ) Som Bevi'is paa, hvor stærkt Husene søges, skal jeg her anføre, at i Foraaret 1840 fik en Huusmand 50 Rbd. i Afstaaelse af et Lekehuus, hvor den nye Leier kunde opsigcs med Fjerdkngaars Varsel, og Leien var snarere hoi end lav; men den nye Leier havde i længere Tid søgt sorgjæves, fkjøndt han havde den nødvendige Sum til Jndfæstnkng m.m.