Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

14 Noget at bestille hjemme, og i det Mindste til enkelte Tider har hvad han behover af sin Lod. Ligeledes kan Landmanden ved mange Leiligheder have megen Nytte af den jordlose Huusmands Kones Arbeide; har Huusmanden derimod Jord, kan ikke baade Mand og Kone til samme Tid være fra deres Hjem for Kreaturernes Skyld. Af det contribuerende Hartkorn ere 2562 Steder med een Tonde Hartkorn eller derover og . desuden 51 Hovedgaarde, — af Steder med mindre Hartkorn end een Tonde og jordlose Huse ere 5647, eller i Alt over dobbelt saa mange som af de storre Steder, og dog kan en Udvidelse af Steder for Arbeidsklassen i det Hele være til- raadelig (der gives kun faa Egne, som have mange Arbeidere), især naar der lægges til hvert Huus tre eller fire Tonder Land; dette Jordtillæg af fire Tonder Land er sikkerlig det bedste; thi der- paa kan Huusmanden holde to Koer, hvorved han med Hensyn til Plotningen kan blive uafhængig af Gaardmanden, og han kan ogsaa, naar han forst lærer at behandle sin Lod, næsten producere, hvad han forbruger til Fode og Klæder for sig og sin Familie, og han vil altid kunne have megen Tid til Arbeide hos Andre. Der er blevet skrevet saameget om Huusmændenes Stilling, de ere blevne beklagede, som om de vare de mest afhængige Mennesker, som om de aldeles vare underkastede Andres vilkaarlige Luner, som om de hver Dag lede Mangel og maatte frygte for at omkomme af Hunger og Kulde, naar Sygdom eller andre Ulykkestilfælde ind- traf; og man har beskyldt Godseierne for at være haarde og uføl- somme for deres Medmenneskers Nod*), og især at vise det mod de stakkels Huusmænd, som man meente skulde ftaae under en raa Ladefogds Svobe. — At mange Huusmænds Forfatning er hoist maadelig, at der findes de af dem, som ere nærved at omkomme af Hunger og Kulde, er unægtelkgt; men i hvilken Stilling i Staten findes ikke Individer, der leve i fattige og fortrykte Om- stændigheder? Og hvo har vel Skylden deri, mon det er Gods- eieren eller Huusmanden? Har denne Fæste, hvorfor er han da *) En Digter har endog tilladt sig den Yttring, da han omtaler en mo- radsig Bei, at han vilde ønske den brolagt med Proprietairers Hjerter, da han derved meente, at den ffulde blive haard nok.