Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

19 blevet yttret, er det, saavidt jeg har kunnet bemærke, fordi Parcellerne have været af saadan Størrelse, at de ikke ret vel kunde holde Heste, og dog ere for store til at drives ved fremmed Hjælp. Mange af de store Gaarde paa Udlodderne ere blevne udparcellerede, forbi Äugen kunde staae sig ved dem, og af disse Parcellister ere flere velhavende og kun faa af dem ere i ussel Forfatning, hvilket nok- som beviser, at Udparcellering i og for sig ikke er skadelig, men det kommer saameget an paa, hvor store Parcellerne gjores, da der maa være Arbeide til to gode Heste ved Jordens Behandling, thr Boelsmanden forsommer i Reglen formeget ved at bruge sine Heste for Andre. At Parcellisterne ofte producere mere end der skeer paa en Gaard, der ikke er parcelleret, folger af det Foregaaende, ligesom at en mere intensiv Cultur lettere vil faae Indpas der; men at denne snart vil forplante sig ogsaa til de stocre Gaarde, at disse, naar Oplysningen mere udbreder sig hos Bondestanden, i det Hele ville blive drevne lkgesaa godt som Halvgaardene, synes rimeligt, og da ophorer i det Mindste een væsentlig Grund til at onske Ud- parcelleringen videre Fremskridt. 5. Iorddyrkningsmaader. „^Vcedfolgen ansees", siger John Sinclair, „som det sikkreste Be- viis paa et velindrettet Agerbrug — som den vigtigste Afdeling, der er blevet omhandlet af de nyere Landvæsens-Skribenter, og det Punct, hvorover de have udbredt meest Lys — som istand til be- tydelig at foroge Productionen — som det, der udgjor, hvad man kan kalde Landbrugets Sjæl eller Væsen— kortsagt som almindelig Forbedrings sande Grundvold — og, rigtigt forstaaet, det sand- synligste Middel til at fremme Agerdyrkningen og Landets Tarv." Hvad Sinclair her siger, er vistnok hver oplyst Landoeconoms Tanke; thi det er Iorddyrkningsmaaden, som i ethvert Agerbrug 2*