Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

20 bestemmer Sammes Forhold, i Forbindelse med hvilken ethvert enkelt Foretagende staaer og er afhængig af. Vel kunne vi ikke kalde et Avlsbrug fuldkomment, alene fordi det er grundet paa et rationelt System, thi for ak være det, maa Indsigt og Duelighed gaae igjenttem det Hele; men ubetinget kunne vi paastaae, at intet Avls- brug kan give betydelig reen Indtægt, naar ikke Sædfolgen er hensigts- mæssig , passer sig for Jorden og er lagt med stadigt Hensyn til alle Forhold — eller med andre Ord, at intet Avlsbrug kan naae sit Maal, med mindre det er dannet efter et rationelt System. Og fremdeles kunne vi antage, at vanskelkgen en saadan Uovereens- stemmelse skulde finde Sted i et Avlsbrug, at det Agerdyrknings- system, hvorefter det er indrettet, skulle være rationelt, medens det forovrigt blev drevet uden Overlæg, eller ogsaa omvendt, og, lige- saavel som Sinclair derfor har Net til at betragte Sædfolgen som det sikkreste Beviis paa et velindrettet Agerbrug, saaledes afgive de i et Land almindelige Iorddyrkningsmaader nogle af de sikkreste Tegn paa, hvilket Trin dets Agerbrug har naaet. Kun faa Steder vil man træffe saa stor Forskjellkghed i Drifts- maadec som her i Amtet, saaledes har jeg paa et Gods, der be- staaer af 29 Gaarde, truffet syv forskjellige Driftsmaader, hvoriblandt den gamle Driftsmaade, overskaaret Kobbelbrug, blandet Brugs- maade, Vexeldrift, og desuden drives de ni Gaarde uden Plan. Grunden hertil maa soges i, at den Driftsmaade, som tidligere var almindelig her, lkgesaavel som den synes at have været det i det ovrige Danmark, nu efterhaanden fortrænges af andre og bedre, og at man, fordi disse endnu ere nye, ikke har saa ftor Erfaring i dem, at man har givet en enkelt bestemt af dem Fortrinnet. Dog existerer den gamle Brugsmaade mange Steder endnu, og, da den har været almindelig over det Hele, saa maae vi forst omtale den, uagtet den ikke længere kan ansees for den almindelige. Efter denne Driftsmaade ploies Gronjorden let om Efteraaret, om Foraaret paakjores Gjodning*), nedploies, og deri saaes Byg, som nedharves. Derpaa saaes atter Byg efter to Ploininger; *) Eller ogsaa om Efteraar og Vinter, og bliver da som oftest liggende ustrøet om Vinteren.