Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

og mere, og at den, hvor den endnu vedligeholder sig, forandres endeel til det bedre, ved at indskyde Erter, Kartofler eller Boghvede i den, afgiver det bedste Beviis imod den. Vi see heller ikke sjel- dent paa Fæstegodsecne, hvorledes de Bonder, som have indfort for- bedrede Brugsmaader, stadigt fremme deres Stilling, imedens de, som hænge ved denne gamle Drift, have Ondt for at betale deres Afgifter. Ved denne Drift gjodes stedse til Byg, og det er den ufor- raadnede Vintergjodning, som dertil bruges, hvilken snarere skader end gavner Afgroden, da den gjærer i Jorden, og i et tort og varmt Aar vil forbrænde Sæden, og, hvorledes saa Veirliget end er, i Begyndelsen driver Planterne for stærkt, saa at de blive svage; heller ikke kan Gjodningen tilstrækkelig blive blandet med Jords- monnet. Gjodningen vil altsaa egentlig kun gavne den næste Sæd, men den er Byg, og er ikke sikker, naar den saaes i Jord, hvor samme Sæd har været Aaret forud. Gjodningen anvendes altsaa flet, og, da den er Hovedmaterialet for al vegetabilsk Production, saa indeholder altsaa denne Drift den storste Feil, som kan begaaes ved et Agerbrug. Byg er vel vor sikkreste Handelsartikel, da den næsten altid soges, men det kan være stor Tvivl underkastet, om den ikke er en af vore usikkceste Soedarter, da i vort Clima den ofte indfaldende Torke om Foraaret og i Forsommeren, naar den indtræffer, stedse sætter Bygget langt tilbage, og gjoc Vintersæden, som lider mindre af den, naar den er tidlig saaet, langt sikkrere, — og derfor kan det heller aldrig være rigtigt, at lægge meest Vind paa Byg, og give Vintersæden en saa flet Plads som i dette Sædskifte, hvor der er taget to Halme langstraaet Soed efter Gjodningen, forend denne saaes, og hvor den saaes efter Byg, hvilket ester alle Erfa- ringer er den fletteste Forfrugt for den *). I det Hele taget kan man sige om denne Drift, at den ikke anviser nogen af Sædarterne en Plads, at den fan være sikker; — *) Hvormeget Holstenerne end holde af at lade langstraaet Sæd følge paa hverandre, vogte de sig dog for Rug efter Byg, da Erfaring har godtgjort dem, at det ikke lykkes.