Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 23 der dyrkes i den ingen Foderurter, som kan erstatte Agerjorden den Gjodningskraft, som den maa afgive for at frembringe den lemg- straaede Seed; — ved denne Drift dyrkes i flere Aar efter hverandre, endog i sex ä otte Aar bestandig langstraaet Sæd; Jorden maa altsaa blive ureen og synke ned til en saa ussel Forfatning, at man maa glæde sig ved, at den de fleste Steder, hvor denne Drift bruges, bliver daarlig gjennemarbeidet, da den ellers maatte have mistet hvert Spor af Muld, saa at den kun vilde være istand til at frem- bringe Lyng. Det er mærkeligt nok, at man træffer denne gamle Drifts- maade meest paa Sandjord, hvor den endnu flettere passer end paa Leerjord; thi, som vi ovenfor bemærkede, er Byg Hovedsæden i den, og paa skarpere Jorder er dette meget udsat for at mislykkes, hvor- imod Rug kun sjeldent flaaer feil, naar Jorden nogenlunde for; beredes dertil. Desuden er den friske Gjodnings Nedbringelse paa Sandjorden endnu ffadeligere end paa Leerjorden, og derfor seer man og paa saadanne Jorder, at Byg, som var groet godt til ved gunstigt Beic, er blevet til aldeles Intet, naar kun en kort Torke indfandt sig. Besynderligt er det ogsaa, at man paa mange Steder finder i denne Drift paa Sandjord indskudt Erter, som dog kun egentlig hore hjemme paa Leerjord, endskjondt Kartofler vare langt mere at anbefale, og Kartoffelavl (naturligviis i Forbindelse med Fedning og Opfodring af Kartoflerne) er næsten det eneste sikkre Middel til at ophjælpe mager Sandjord. Paa storre Gaarde sindes denne Drift intetsteds her i Amtet, og paa mindre Gaarde viger den, som oven bemærket, Pladsen for forbedrede Brugsmaader; dog findes den overalt hos Enkelte, og i nogle Egne er den endnu gængse, og de forbedrede Brugsmaader Undtagelser, f. Ex. i Odsherred, paa Refsnæs og Samso. Grunde for dens Vedligeholdelse ere vanskelige at erholde; man synes ikke, at man kan undvære Græsningen til Brak, og staaer i den feil- agtige Mening, at man ved denne Drift, med störst Sikkerhed avler Byg, hvilket baade Kjobmoendene meest føge, og som er den Sæd, Bonden skal betale en Deel af sine Afgifter med. Det er vistnok fuldkomment rigtigt, at man bestandigt har Tab, naar man stal gjore Overgang til en forbedret Drift, især naar Jorderne