Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
den almindeligste; ved mindre
paa en Brugsmaade, som er
Sammeilsætning af forskjellige
for den er folgende:
Mark, derefter Vintersæd, saa Byg med to Aars Klover, som op-
tages deels med Sommerbrak til Rug, deels til Byg, hvorpaa
folger Havre med tre Aars Groes.
De Jorddyrkningsmaader, som vi her have beskrevet under Navn
af det overffaarne Kobbelbrug, findes næsten ene paa de storre
Gaarde, og kan vel der ansees for
Avlsbrug derimod træffe vi hyppigt
vanskelig at benævne, da den er en
Systemer. Den almindeligste Form
1, Brak (gjodet); 2, Vintersæd; 3, Byg; 4, Erter og Kartofler;
5, Byg (sjeldent Rug efter Erter); 6, Havre; 7, Klover; 8 og 9,
Græs. Man kan ikke sige, til hvilket System denne Sædsolge horer;
naar man seer kun paa de syv forste Aar, seer den ud som forbedret
Trevangsbrug, hvor man kun ved hver tredie Brakning anvendte
reen Brak, men istedetfoc denne tog Erter i det andet Brakaar, og
Klover i tredie. Men i Trevangsbruget ligger Jorden ikke ud til
Græs, og derfor kan denne Driftsmaade ikke regnes til dette System.
Kobbelbrug er den hellerikke, thi der findes Bcelgsæd og Rodfrugter i den,
og Jorden anvendes kun 2 Aar til Græsning. Vexelbrug kan den ikke
kaldes; thi der tages to Halme langstraaet Sæd efter hverandre, og det
endog to Gange i Rotationen; Kloveren saaes i udslidt Jord, der
dyrkes for lidt Foderurter i Forhold til Sæden, især naar der i
Nr. 4 tages mere Erter end Kartofler, og del bliver Nødvendighed,
al beholde den rene Brak. — Denne Driftsmaade har lidt endeel
Forandringer, i det Hele taget til det Bedre, men ogsaa noget til
det Værre. Saaledes er Havren taget i Gronjord, hvorved Driften
vinder meget, deels fordi Kloveren bliver saaet i Byg, der folger paa
Brakfrugter, deels fordi Jorden endnu har til Kloveren den Kraft,
som Havren ellers berøvede den. — Man begaaer i Almindelighed
den Feil i denne Brugsmaade, at kjore al sin Gjodnkng paa Brak-
marken, og tager man derefter fire Halme langstraaet Seed og een Halm
Erter og Kartofler, saa er Jorden altfor udmattet til nt kunne give en
nogenlunde god Kloverafgrode. Vilde man derimod dele sin Gjodning
imellem Brak- og Kartoffelmarken, tage et heelt Nummer hertil, og
kun een Halm imellem denne og Kloveren, vilde Driften unegtelig
vinde meget. Disse Forandringer ere allerede tildeels foretagne enkelte