Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
32 den almindeligste; ved mindre paa en Brugsmaade, som er Sammeilsætning af forskjellige for den er folgende: Mark, derefter Vintersæd, saa Byg med to Aars Klover, som op- tages deels med Sommerbrak til Rug, deels til Byg, hvorpaa folger Havre med tre Aars Groes. De Jorddyrkningsmaader, som vi her have beskrevet under Navn af det overffaarne Kobbelbrug, findes næsten ene paa de storre Gaarde, og kan vel der ansees for Avlsbrug derimod træffe vi hyppigt vanskelig at benævne, da den er en Systemer. Den almindeligste Form 1, Brak (gjodet); 2, Vintersæd; 3, Byg; 4, Erter og Kartofler; 5, Byg (sjeldent Rug efter Erter); 6, Havre; 7, Klover; 8 og 9, Græs. Man kan ikke sige, til hvilket System denne Sædsolge horer; naar man seer kun paa de syv forste Aar, seer den ud som forbedret Trevangsbrug, hvor man kun ved hver tredie Brakning anvendte reen Brak, men istedetfoc denne tog Erter i det andet Brakaar, og Klover i tredie. Men i Trevangsbruget ligger Jorden ikke ud til Græs, og derfor kan denne Driftsmaade ikke regnes til dette System. Kobbelbrug er den hellerikke, thi der findes Bcelgsæd og Rodfrugter i den, og Jorden anvendes kun 2 Aar til Græsning. Vexelbrug kan den ikke kaldes; thi der tages to Halme langstraaet Sæd efter hverandre, og det endog to Gange i Rotationen; Kloveren saaes i udslidt Jord, der dyrkes for lidt Foderurter i Forhold til Sæden, især naar der i Nr. 4 tages mere Erter end Kartofler, og del bliver Nødvendighed, al beholde den rene Brak. — Denne Driftsmaade har lidt endeel Forandringer, i det Hele taget til det Bedre, men ogsaa noget til det Værre. Saaledes er Havren taget i Gronjord, hvorved Driften vinder meget, deels fordi Kloveren bliver saaet i Byg, der folger paa Brakfrugter, deels fordi Jorden endnu har til Kloveren den Kraft, som Havren ellers berøvede den. — Man begaaer i Almindelighed den Feil i denne Brugsmaade, at kjore al sin Gjodnkng paa Brak- marken, og tager man derefter fire Halme langstraaet Seed og een Halm Erter og Kartofler, saa er Jorden altfor udmattet til nt kunne give en nogenlunde god Kloverafgrode. Vilde man derimod dele sin Gjodning imellem Brak- og Kartoffelmarken, tage et heelt Nummer hertil, og kun een Halm imellem denne og Kloveren, vilde Driften unegtelig vinde meget. Disse Forandringer ere allerede tildeels foretagne enkelte