Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Steder; men i det Hele viser man Foderurlernes Dyrkning, iblandt
hvilke Kartofler og Klover ere de vigtigste for os, kun lideu Op-
mærksomhed, især Kloveren, som man i Almindelighed saaer, naac
man ikke antager Jorden skikket til længere at give Sæd.
I dette Sædskifte tages som oftest kun een Halm Vintersæd,
derimod tre Halme Vaarsoed foruden et Nummer med Erter og
Kartofler; herved falder forholdsviis formeget Arbeide til Foraaret,
og forlidet til de vorige Dele af Aaret. — Lægges et heelt Nummer
med Kartofler, og vil man med denne Drift forbinde Sommer-
ftaldfodring, hvilket man paa nogle Steder har begyndt, da er der
for liden Vintersoedshalm; thi den, der er, vil neppe være meer end
tilstrækkelig ril Fodring til Kreaturerne, Tagfoder m. m., men der
vil ni tf t af den blive tilovers til Stroenittg for det Kreatur, som
fodres enten med Kartofler eller Groilt om Sommeren, hvilken be-
hovedes til at opfange de flydende Dele af Gjodningen.
Det er glædeligt ved denne Drift at see, hvorledes Bælgsæds
og Kartoflers Nytte erkjerides, idet de her indskydes i en Drift,
hvori de egentlig flet ikke hore hjemme, thi borttage vi dette
Nummer, hvori disse findes, da see vi i denne Drift kun en Efter-
lkgning af holsteensk Kobbelbrug. Dommen om dem er dog endnu
temmelig forskjellig; hvor de i længere Tid have været dyrkede, er-
kjender man, at have havt god Perrgeittdtægt af dem, ved Kar-
toflernes Opfodring at have vundet en betydelig Masse Gjodnkng,
og ved deres Dyrkning at have faaet Iordett godt forberedt til
Vaarsoed, saafremt man tilstrækkelig har hyppet Kartoflerne. Dog
horer man ogsaa de modsatte Vttringer, men det lader sig meget
godt forklare; thi mange Steder har man lagt Kartofler i udslidt
2ord, ikke holdt dem rene, saaet Byg derefter, og naturlkgvlis hostet
mere af Tidsler end af Byg, og givet Kartoflerne Skylden.
Kartoffelavlen er her stærkt tiltaget i en Række af Aar (uagtet
den synes enkelte Steder i det sidste Aar at være aftaget, fordi
man klager over Vanskelighed ved Optagningen), og den har ogsaa
havt stor Indflydelse paa Agerbruget. Hos mange Bonder fedes
nu aarligen endeel Qverg, hvilket skaffer dem ikke just ubetydelig
Gjodning, og tillige har Kartoffeldyrkningen meget forbedret Klo-
verafgroderne. Dog ere der ogsaa Egne, hvor Kartoffeldyrkningen
3