Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
33 Steder; men i det Hele viser man Foderurlernes Dyrkning, iblandt hvilke Kartofler og Klover ere de vigtigste for os, kun lideu Op- mærksomhed, især Kloveren, som man i Almindelighed saaer, naac man ikke antager Jorden skikket til længere at give Sæd. I dette Sædskifte tages som oftest kun een Halm Vintersæd, derimod tre Halme Vaarsoed foruden et Nummer med Erter og Kartofler; herved falder forholdsviis formeget Arbeide til Foraaret, og forlidet til de vorige Dele af Aaret. — Lægges et heelt Nummer med Kartofler, og vil man med denne Drift forbinde Sommer- ftaldfodring, hvilket man paa nogle Steder har begyndt, da er der for liden Vintersoedshalm; thi den, der er, vil neppe være meer end tilstrækkelig ril Fodring til Kreaturerne, Tagfoder m. m., men der vil ni tf t af den blive tilovers til Stroenittg for det Kreatur, som fodres enten med Kartofler eller Groilt om Sommeren, hvilken be- hovedes til at opfange de flydende Dele af Gjodningen. Det er glædeligt ved denne Drift at see, hvorledes Bælgsæds og Kartoflers Nytte erkjerides, idet de her indskydes i en Drift, hvori de egentlig flet ikke hore hjemme, thi borttage vi dette Nummer, hvori disse findes, da see vi i denne Drift kun en Efter- lkgning af holsteensk Kobbelbrug. Dommen om dem er dog endnu temmelig forskjellig; hvor de i længere Tid have været dyrkede, er- kjender man, at have havt god Perrgeittdtægt af dem, ved Kar- toflernes Opfodring at have vundet en betydelig Masse Gjodnkng, og ved deres Dyrkning at have faaet Iordett godt forberedt til Vaarsoed, saafremt man tilstrækkelig har hyppet Kartoflerne. Dog horer man ogsaa de modsatte Vttringer, men det lader sig meget godt forklare; thi mange Steder har man lagt Kartofler i udslidt 2ord, ikke holdt dem rene, saaet Byg derefter, og naturlkgvlis hostet mere af Tidsler end af Byg, og givet Kartoflerne Skylden. Kartoffelavlen er her stærkt tiltaget i en Række af Aar (uagtet den synes enkelte Steder i det sidste Aar at være aftaget, fordi man klager over Vanskelighed ved Optagningen), og den har ogsaa havt stor Indflydelse paa Agerbruget. Hos mange Bonder fedes nu aarligen endeel Qverg, hvilket skaffer dem ikke just ubetydelig Gjodning, og tillige har Kartoffeldyrkningen meget forbedret Klo- verafgroderne. Dog ere der ogsaa Egne, hvor Kartoffeldyrkningen 3