Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
vil bringe Ulykke, fordi man ikke opfodrer dem, og gjor dem paa
den Maade i Penge, men sælger dem i deres naturlige Tilstand.
Kartoflerne tage en ikke ringe Krast af Jorden, men gjengive i
Gjodning langt mere end de tage *), og her findes kun sjelden
Agerbrug, som producere saamegen Gjodning, at de kunne dyrke
Handelsvæxter i betydelig Mængde.
Den Plads, Kartoflerne i det nævnte Scedffiste have, er et
ganske characterise Beviis paa, hvorlidet Begreb man har om
Brakfrugtavl, idet man ligefuldt beholder en Drift med reen
Brak, og ikke troer, at Brakfcugter kunne træde i Sammes Sted.
Om man endogsaa vil bibeholde langt Græsleie, saa vilde Jorden
dog, naar den blev udlagt i en reen og kraftig Tilstand, efter tre
Aars Forlob kunne tilstrækkelig stiornes uden den rene Braks Hjælp.
Bi have omtalt, at der med denne Drift er gjort endeel For-
andringer, og en af dem, nemlig at sætte Havren for Bcakkett, er
allerede omtalt. Bi skulle nu fremfore flere, for Exempel:
1, Brak (gjodet); 2, Naps; 3, Vitttersæd; 4, Byg; 5, Erter
og Kartofler (lildeels gjodede); 6, Vintersæd eller Byg; 7, Byg eller
Havre; 8, Klover; 9 og 10, Græs. De Steder, hvor denne
Drift kan anvendes, maae have usædvaiilige Hjælpekilder til Gjod-
nings Frembringelse; og det er ogsaa Tilfældet paa de ganske faa
Steder, hvor den her i Amtet er indfort; paa det ene Sted tages
Havren før Brakken og hele Kartoffelnummeret gjodes; et andet
Sted tages mcest Etter, derefter Vintersæd og saa Byg, hvortil der
gjodes.
En ikke ualmindelig Forandring er folgende:
1, Brak (gjodet); 2, Vintersæd; 3, Byg; 4, Erter og Kartofler
(undertiden furegjodede); 5, Havre; 6, Klover; 7 og 8, Græs;
undertiden kun Græs i eet Aar, altsaa kun syv Inddelinger, og i
saa Fald benyttes Vrakken i Almindelighed til Staldfodring, da den
ikke er vanskelig at behandle, naar Jorden optages efter to Aars
Klover. Denne Dyrkmngsmaade nærmer sig temmelig meget Vexel-
’) Efter Thaers Beregninger er Gjodningsmassen af cn Td. Land op-
fodrede Kartofler dobbelt saa stor som den Gjodningskraft, der behoves
til at frembringe dem.