Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

37 hvoraf den halve benyttes); 2, Vintersæd; 3, Klover; 4, Byg eller Vintersæd; 5, Erter cg Kartofler; 6, Havre og Byg (hvor der tages Vintersæd i Nr. 4, tages Byg i hele Nummeret); 7, Klover og Naigræs; 8, Græs; 9, Havre. I disse see vi el Exempel paa, hvorledes det overskaarne Kobbelbrug er blevet forvandlet til Vcxel- brug; i det sidste maa der ogsaa kuilne gjodes til Erter og Kartofler; men burde der i dette vistnok tages i Nr. 4 Vintersæd. Vi have imellem de her anforte Sædskifter sect flere, der meget have nærmet sig til Vexelbrug, endskjondt disse kun findes faa Steder. Der er omtalt en Drift i syv Inddelinger: (1, benyttet Brak; 2, Vintersæd; 3, Byg; 4, Erter og Kartofler; 5, Havre; 6 og 7, Klover). Nogle Steder findes en lignende paa mindre Gaarde; deu er i sex Inddelinger, og andet Aars Klover sommerbrakkes og gjodes til Vintersæd; forresten er den ligesom him; hele Forskjellen bestaaer i, at den benyttede Brak udskydes. Denne Driftsmaade maa vistnok henregnes til de bedste her i Amtet; der findes kun to Halme langstraaet Seed efter hinanden, og den skadelige Virkning heraf ophæves ved de derpaa folgende Kartofler. Det er mærkeligt nok, at denne er den samme, som den i det veldrevtte Norfolk gængse Brugsmaade, kun tages der Noer istedetfor Kartofler, og der gjodes til Roerne og ikke til Vintersæden. Eet eneste Exempel har jeg fundet her i Amtet paa det faa; ka'.dte engelske Femmarkssystem, nemlig hos en Bonde i Kirke- Helsinge; det er saaledcs: 1, Klover og Sommerbrak sgjodet); 2, Vintersæd; 3, Kartofler og lidt C'rter; 4, Vaarsoed; 5 Klover; foruden det Nummer, der anvendes til Viiltersæd, kan han ogsaa gjode \ Nummer til Vaar- sæd; han har altsaa Gjodning til 4 Deel af Agerjorden. Synderlig Hjælp fra Enge til Gjodnings Frembringelse har han ikke, thi han har 40 Tdr. Land Agerjord og omtrent 5 Tdr. Land Mose, men denne er af en flet Beskaffenhed, og lader sig vanskelig forbedre; hiin derimod er af fortrinlig naturlig Bonitet, men var yderst slet dreven, da han fik Gaarden ifæste; dog var de« just saaledes, at hans Flid og Vittdskibelizhed med at behandle den lønnede sig fortræffeligt. Paa nogle faa Gaarde har man begyndt at gjore Forberedelse til Overgangen til nye Sædskifter, som for en Deel skulle indrettes