Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Theodor Hasle

År: 1844

Serie: Attende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 221

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 240 Forrige Næste
 38 efter Vexelbrugets Regler; saaledes har man paa en Gaard, dcr har et Areal af c. 150 Tdr. Land, hvilke falde mere letagtige end lerede, men paa de senereAac for en stor Deel ere blevne merglede, — begyndt at gjode til Kartofler, derefter saaet Byg med Klover i, og er Sædffiftct saaledes bestemt i det Hele: 1, Kartofler (gjodede); 2, Byg; 3, Klover; 4, Rug; 5, Erter, Vikker og Boghvede, 6, Rug; 7 og 8, Hvidklover og Naigræs til Faaregræsning; 9, Havre; der maa kunne gjodes meer end eet Nummer. Som en egeu Brugsmaade, der ikke har kunnet henfores under nogle af de hidtil nævnte, maa anføres den, som bruges flere Steder paa Seicro*), nemlig paa Indlodderne sammesteds. De drives uafladelig, og i samme Orden tages bestandig: 1, Ecter; 2 Byg; 3, Vintersæd, som oftest Hvede; det er en udmærket Jordbund der, som endogsaa er istand til med dette Sædskifte at give gode Afgrøder, hvoraf man kan flutte sig til, hvad der kunde hostes under et bedre. Dette er det etteste Exempel paa Trevangsbruget her i Amtet. Endnu have vi kun at omtale den Maade, hvorpaa enkelte længere bortliggende Lodder, saakaldte Udlodder, drives af Bonder. I Almindelighed faae de ingen Gjodning, men optages med Havre, som ofte saaes to eller flere Gange efter hverandre, hvorpaa Jorden igjen maa henligge uden Besaaening af Græsarter. Dog taber denne Methode sig mere og mere, hvilken egentlig kun har været brugt af Bonder, hvis Agerbrug nu bliver mere intensivt. Man anvendte den meest paa hoiere liggende Moser, men baade blev Havren flet og saa tykskallet, at de ikke kunde bruge den til Handels- artikel, og Græsset blev flettere end det tidligere var. Nogle, der have Lod i den store Aamose-Eng, og hvis Ager- brug er saaledes, at de producere mere Gjodning end til Oplodden, brække aarlig et Stykke af Mosert til Havre, gjode det til Byg, hvorefter de igjen tage Havre, hvori der tillige saaes Græsarter. *) Sædvanlig ingen fast Drist der. Om Trevangsbrug siger Olufscn, at det har været aldeles gængse her i Danmark; dog har hcr i Amtet kun dette Exempel vedligeholdt sig.