Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Theodor Hasle
År: 1844
Serie: Attende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 221
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
Vintersæden kan kun sjeldent saaes der, fordi Jorden om Foraaret ofte
overskylles af Vand. Den Udgravning, som er begyndt fra Bro-
Molle til Tiis-So, vil rimelkgvkks forandre dette. Vikker og Bog-
hvede dyrkes ogsaa der, men i ubetydelig Qvantitet. *)
At angive, hvilken af disse her nævnte Iorddyrkningsmaader, der
er den meest gængse her i Amtet, vil næsten være umuligt; thi,
som vi allerede have bemærket, vi kunne ikke gaae sogneviis frem
og nævne een som den brligelkge i dette, og en anden i hiint Di-
strict; vi træffe derimod ofte i eet Sogn en Samling af de for-
skjclligste. Hvad man med Bestemthed kan sige er kun, at i de
fleste Agerbrug bruges Brak, enten Fuld-Brak eller Sommer-Brak
eller benyttet Brak, og kunne vi med temmelig Sikkerhed antage,
at den rene Brak er den almindeligste, og den benyttede den mindst
brugelige.
Ved de storre Avlsbrug bruges næsten udelukkende reen Brak,
og er Jordbrugsmaaden der som oftest det overskaarne Kobbelbrug,
enten i sin oprindelige Form, udelukkende mcb langstraaet <Sæb,
eller ogsaa i den forbedrede med Indskydelse af Boelgsced og Kartofler.
Dog kan dette ikke siges om alle storre Avlsbrug, thi nogle af dem
drives egsaa efter andre af de Iordbrugsmaader, som i det Fore-
gaaende er anfort.
Ved de mindre Agerbrug er det endnu vauffeligere at nævne
den gængse Brugsmaade. Thi ved dem finde vi den med Gronjords-
Byg, derefter Byg, saa Rug, saa Byg, igjen Rug og flere Halme
Aavre, — vi sinde Brugsmaader efter Vexeldriftetts Regler, som
f. Ex.: 1, gjedcde Vikker; 2, Vintersæd; 3, Erter eller Kartofler;
4, Vaarsced; 5, Kartofler etter Etter; 6, Vaarsæd; 7 og 8, Klover, —
vi finde ogsaa en Drift: 1, Brak; 2, Vintersæd; 3, Byg; 4, Havre;
5, Klover; 6 og 7, Græs, — vi finde endogsaa Avlsbrug, der
drives aldeles uden Plan. Dog er uden al Tvivl ved disse den
ovenomtalte Driftsmaade med Brak, to Halme langstraaet Sæd,
derefter Erter og Kartofler, som folges af to Halme langstraaet
) At der endnu sindes Avlsbrug, der drives uden Plan, er allerede
leilighedsviis omtalt, og bemærkes kun her atter.