Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 40 Sæd, der igjen følges af Klover, i sine forskjellkge Former den, der folges almindeligst. Naar man betragter alle disse her nævnte forskjellkge Iordbrugs- maader, seer man, hvorlidet udbredt og erkjendt Vcxeldnftens Regler ere; man har i de sidste Decennier folt Nødvendigheden af at ind- føre nye Sædskifter, men kun faa af dem ere indrettede efter disse. Den rene Brak er almindelig, og kun faa Steder benyttes den til behakkede Frugter eller Grønfoders Avl, — at den var nødvendig til at begynde nye Scrdeemlob med paa Jorder, som tidligere have været flet bearbeidede, er allerede engang indrømmet; men at den i det Hele taget ikke behøver stadigt at gjentages her i Amtet, er ligesaa sikkert; thi af den Jord, som meest fordrer den, nemlig streng og kold Lcerjord, som ligger fugtigt, findes her næsten ingen. Men, for at den kan udffydes, maa man nodvendigviis dyrke sin Jord efter Vexeldrift, thi paa anden Maade kan Jorden ikke holdes reen og skjor, og man nodes da til at anvende den kostbare Brak. Næsten alle de Dyrkm'ngsmaader, font findes her i Amtet, have den Hovedfeil, hvorpaa allerede tidligere er gjort opmærksom, at Kloverett kommer forlangt fra Gjodningen, som næsten aldrig anvettdes ril Grønfoders Avl, men bruges umiddelbart til Sæd. Hvor man saaer Staldfodringsurter i Brakken, er næsten den eneste Uttdtagelse herfra, Kløveren saaes næsten udelukkende i halv medtaget Jord, undertiden i aldeles udslidt og forvildet, efter flere Halme langstraaet Sæd. Deu eneste Foderurt, der i Almindelighed har nogenlunde god Plads, er Kartofler, der som oftest folger paa forske eller anden Halm efter Gjodning. Det er en besynderlig Ligegyldighed, som heri vises den ani- malske Production, og man horer derfor ogsaa ofte Folk klage over, at den Jord, der anvendes til Gavn-QDoeget, betaler sig flet. Men det er jo ikke at undre sig over, al fim faa Kreaturer kunne leve paa en Græsmark, naar den saa længe har været brugt til Sæde- avl, som man med Rimelighed kunde vente nogettlunde gode Af- grøder. Den er bleven udlagt, fordi man^ikke længere kunde haabe tit avle Sæd paa den, altsaa kan man heller ikke yvabe god Græsning.