Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

41 Hvilken Dom der fældes over Vexeldrift, er ikke let at komme paa del Rene med; Nogle, der ere vittige Hoveder, raillere derover, og kalde den Persille-Dyrkning; Andre antage, at med Vexelbrug er Roedyrkin'ttg m. m. absolut forbunden, hvilket efter deres Mening ikke hos os lader sig realisere, tkldeels fordi dette Haandarbeide er ukjendt hos os, oz vore Folk derfor ikke forstaae det. At denne Indvending ikke har nogen væsentlig Grund er jo indlysende, da Noedyrkningen ikke er en absolut Nødvendighed for et Vexelbrug, og angaaende det Arbeide, som vore Folk ikke skulle hende, maa bemærkes, at for en Række af Aar siden vare Svingplovene f. Ex. heller ikke i Brug, og nu have Folkene dog lært at bruge dem; til Grøftegravning og Mergling har man tidligere altid forskrevet Hol- steuere, men det skeer sjeldent nu. Der er ogsaa nogle Landmænd, der have den Mening, at Jorden maa udlægges til fleeraarigt Græsland; ligesom, sige de, ingen Hest vilde kunne holde ud at arbeide bestandigt, om der ogsaa tildeeltes den nok saa godt Foder, naar den ikke fik Lov til at hvile: saaledes kan Jorden heller ikke udholde bestandig at drives, men maa af og til hvile i flere Aar; hertil kunne vi jo blot svare, at Hesten kan arbeide hver Dag, naar den er fri om Natten, og fodres godt, og at Jorden jo er fri for at drives og producere Noget om Vinteren, og Vinterhvilen kan altsaa for Jorden være det samme som Nattehvilen for Hesten. Forresten er det en ganffe snurrig Slutning, (som dog ikke har saa faa Tilhængere), da man naturligvkis ikke kan fra den organiffe Natur flutte sig til den uorganiske, hvilke hver for sig have sine Love. Formodentlig kommer denne Mening af, at man har været nodt til at lade Jord henligge til Græs, naar man efter den gamle danske Driftsmaade havde taget sex a otte Halme langstraaet Sæd, og, fordi Jorden da ved Grcesleie havde vundet saameget, at den igjen kunde frembringe Noget, har man sluttet, at dette var nødvendigt. Erfaringer for, at Jord, som blev drevet efter Vexelbrug, behøvede fleeraarigt Groesleie, har man hidtil ikke havt her i Amtet, og vil heller aldrig kunne faae, tvertimod gives her allerede Exempler paa Driftsmaader, hvori der kun er toaarig Klover, og ved ingen af disse har man betænkt at